Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Mælk med mere

Mælk

Mælk er ikke bare mælk. Den kan bl.a. være økologisk, indeholde mere eller mindre fedt og sågar laktosefri eller tilsat probiotiske kulturer. Du kan læse mere om de forskellige produkter her.

 

Ost

Ost er koncentreret mælk og dermed også en fødevare med et højt næringsindhold. Næringsindholdet varierer fra ost til ost, men ost indeholder betydelige mængder vitaminer og mineraler og protein af høj biologisk værdi.

 

Ost er en væsentlig kilde til kalcium i den danske kost, men ost bidrager også med fedt til det samlede kostindtag. Du kan læse mere om de forskellige oste her og finde opskrifter og inspiration til, hvordan ost kan indgå i en sund livsstil her. Både hvis du skal holde øje med dit indtag af fedt for at tabe dig – eller det modsatte.

 

Syrnede produkter

Syrnede produkter indeholder alle mælkens næringsstoffer, vitaminer og mineraler og kan indgå i anbefalingen om en halv liter mælk om dagen til alle over 1 år. Det anbefales at vælge blandt produkter med mindst fedt. Den største del af de syrnede produkter i hele litre fx A38®, tykmælk, ylette, frugtyoghurt m.m. anvendes som morgenmadsprodukter.

 

Frugtyoghurt er sødet med sukker, og de fleste frugtyoghurter er tilsat ca. 7-8 g sukker pr. 100 gram. Sukker afrunder frugtsmagen og indgår sammen med det syrnede mælkeprodukt i en smagshelhed.

 

Vi arbejder målrettet for at vænne forbrugerne til en mindre sød smag. Kun en meget lille del af danskernes sukkerindtag kommer fra mælk og mælkeprodukter. I Arla Cheasy® yoghurt er det tilsatte sukker erstattet af sødemidlet aspartam. Her kan du se alle vores produkter, der lever op til Nøglehulsmærket.

 

Smør

Smør og Arla Kærgården® er naturlige fedttyper med et højt og koncentreret indhold af fedt, og det er produkter, som de fleste af os generelt skal spare på i de daglige måltider. Produkterne har fra naturens side et højt indhold af mættede fedtsyrer, og disse bør begrænses.

 

Arla Kærgården® har et højere indhold af umættede fedtsyrer, der er bedre for kroppen end smør. Til gengæld indeholder smør flere naturlige aromastoffer, der højner smagsoplevelsen, så du måske kun behøver at bruge mindre mængder.

 

Smør skal ikke frygtes, men skrab smørret på brødet eller vælg dets anvendelse med omhu.


Nyt fra arla.dk

Tilmeld dig nyhedsmailen og få information om nye produkter, konkurrencer og meget mere.

Økologisk letmælk fra Sjælland

Arla Harmonie® letmælk fra sjællandske gårde