Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Kog dig sundere!

Madlavning er desværre en færdighed, der prioriteres i mindre og mindre grad. I en travl hverdag søger mange de hurtige løsninger. Men det er et stort problem for vores sundhedstilstand, for netop de hurtige løsninger er oftest af mere usund karakter.

 

Derfor giver det også god mening at prioritere madlavning, og at unge mennesker også får tillært sig et par køkkentricks eller fem. For smagen og sundhedens skyld.

 

En helt generel interesse for råvarer og madlavning er vigtig. Det betyder ikke, at vi dagligt skal tilberede gastronomiske åbenbaringer i timevis – for hvem har tid til det? Meget mindre kan gøre det.

 

Din opmærksomhed er essentiel i den sammenhæng. Og din lyst til smage og opleve sanseindtryk. Ganske som hvis du skal løbe maraton, så kræver dét at smage tid og tålmodighed.

 

Og det bedste råd er kort og godt: ”keep it simple”. Gå langsomt frem. Begynd med to gulerødder. En gammel og en helt frisk. Hvorfor smager den friske bedst? Bag så den friske gulerod i ovnen i 20 minutter. Og oplev, hvordan den bliver mere sød (fordi stivelse omdannes til sukker ved opvarmning). Hvad hvis vi giver den lidt citronsaft? Hvad sker der ved det samlede smagsindtryk? 

 

På samme måde kan du gå stille og roligt frem, når du laver mad og smager maden til. Vi ved, at de fem smagsretninger er vigtige for en god spiseoplevelse. Og smagsretninger påvirker hinanden og helhedsindtrykket. Hvis du tager lidt bitter kål, så kan en syrlig dressing med yoghurt være med til at tøjle den bitre smag lidt. På samme måde som sukker i kaffen, så vil kål også have godt af lidt sødt modspil – fx rosiner. Så skal du bare have lidt salt, fra fx nødder eller soja, så har du faktisk fremstillet en ganske lækker salat.

 

Det er vigtigt, at du ikke er bange for at lave fejl i et køkken. Prøv noget nyt en gang i mellem. Det behøver ikke være banebrydende, men lidt anderledes krydderier i frikadellerne eller måske flere grøntsager i lasagnen. Hvad gør det ved smagen?

 

Med små ændringer kan du langsomt tilegne dig lidt flere køkkenfærdigheder. Og det giver forhåbentlig lyst til  at lave endnu mere mad – og måske få lidt mere madmod?  Madlavning er og bliver en ressource, der kan være med til at holde dig sund.


Karolines Køkken Kneb

Karolines KøkkenKneb

Ved du, hvordan du parterer en fersk kylling? Se madlavningsvideoer med Bo Bech og teknikvideoer fra Arla Karolines Køkken® her.

Mangler du inspiration? Tilmeld dig ugens madplan

Grønkålssalat med pasta og ostechips

Tilmeld dig vores ugentlige madplan og få opskrifter fra Arla Karolines Køkken® til ugens hverdage.

Osso buco med Bo Beck

Salatblade i surt og salt

Salatblade i surt og salt

Salatblade og flækkede skoleagurker. Spis dem dyppet i lidt havsalt og kirsebæreddike fortyndet med vand.