Når du spiser et måltid, er det vigtigt, at du smager på maden. Det lyder måske banalt, men i vores travle hverdag, glemmer vi til tider at koncentrere os om det, vi spiser. Måske kører fjernsynet, computeren eller børnene vil ikke spise grøntsagerne.
Det er mange ting, der kan fjerne fokus fra det, som det hele handler om: Måltidet, det vil sige maden, og hvis vi spiser sammen også samværet. Hvis du bliver mere opmærksom på smag, duft og hvor hurtigt du spiser, så vil du opleve at blive mere mæt af smag – i stedet for store mængder mad. Det er fordi, tilfredsstillelse af vores sanser er vigtigt for at opnå optimal mæthed.
De vigtigste sanser for oplevelsen af et måltid er smagssansen, lugtesansen, følesansen og den såkaldte trigeminale sans (irritationer på tungen af fx stærk mad).
Smagssansen kan grundlæggende deles op i fire grundsmage: Surt, sødt, salt og bittert og den femte smag: Umami, der kan beskrives som smagen af kød. Du kan med fordel forsøge at ramme alle 5 smagsretninger, når du tilbereder din mad. Og selv om det lyder lidt kompliceret, så tænk på fx en rugbrødsmad (bitter) med leverpostej (umami), syltede rødbeder (surt og sødt) og lidt salt på. Alle 5 smagsretninger i samme mad.
Det kræver lidt mod og tilvænning at smage til med fx surt og sødt – men prøv en gang. Dine retter vil kun bliver bedre! Her kan du finde inspiration til madlavningen.
Lugtesansen har også stor betydning for madens ”smag”. Tænk blot på, hvordan maden smager – eller netop ikke smager - når næsen er stoppet til ved forkølelse. Inden maden spises, bruges lugtesansen, hvilket kan friste os og øge appetitten. Men det kan også virke lige modsat og rent faktisk mætte – tænk fx på hvis du har stået og tilberedt mad i længere tid til gæster, så er du sjældent så sulten. Det er, fordi dufte er med til at mætte. Det samme er tilfældet for de dufte, som når vores lugtesans via svælget – altså når vi tygger maden.
Følesansen relateres ofte til fødevarernes konsistens og struktur – også kaldet mundfornemmelse. Blødt, sprødt, cremet etc. har betydning for vores kvalitetsopfattelse. Fx skal knækbrød være sprødt, og desserten crème brulée skal være sprød på overfladen og blød indeni. Også synssansen har stor betydning for vores valg af mad. Tænk blot på et lokkende isskilt en varm sommerdag. Det kan være svært at gå udenom – selvom du ikke er sulten!
Foruden disse fire sanser findes der en femte sans med afgørende betydning: EDen trigeminale sans. Denne sans stimuleres af ”irritationer” på tungen, i svælget og i næsen. Den brændende fornemmelse af chili, sennep og brus i øl er eksempler på trigeminal stimulering. Den trigeminale sans har gennem de sidste par år været hovedaktør i flere videnskabelige projekter, og der synes at være dokumentation for, at både appetit og forbrænding påvirkes i mindre grad.
Alle disse sanser kan måske få madlavningen til at føles som en kompliceret affære. Men det behøver det ikke at være. Start med at tænke i smagsretninger, hvor de fire grundsmage og umami er nøglen til et velsmagende og tilfredsstillende måltid.
Du skal ikke nødvendigvis få alle fem smagsnuancer ned i samme ret. Flere retter er en god løsning, der ikke behøver tage ekstra tid. En sprød/bitter salat med sur/sød dressing som forret, der følges op af en mere klassisk hovedret med kød eller fisk og grøntsager. Og afrund måltidet med et mørkt stykke kvalitetschokolade, der lægger låg på de lækkersultne tilbøjeligheder. At dele måltidet op i flere har retter har yderligere den fordel, at du spiser langsommere, og det giver en bedre mæthedsfornemmelse.
De 5 grundsmage
Hvis du vil opleve, hvad de forskellige grundsmage gør ved en ret, kan du lave kødsovsen og så prøve at drysse forskellige ingredienser på, som repræsenterer de fem forskellige grundsmage. Kom skiftevis en lille skefuld af produkterne på små portioner og smag, hvordan smagen ændrer sig.
- Salt: Kapers, saltede nødder, sojasovs, ost
- Surt: Citron, syrnede mejeriprodukter, balsamicoeddike
- Sødt: Frugt (frisk eller tørret), bær, honning, sirup
- Bittert: Kaffe, grøn the, mørk chokolade, kakao, grapefrugt, mandler, rucolasalat, radiser og kål
- Umami: Kød, lagrede oste, tørrede tomater, tørrede kødprodukter, fisk, skaldyr, svampe og tang