Er du en sand nyser?
Bliver du ramt af den ene forkølelse efter den anden i takt med, at temperaturerne falder? Så behøver du ikke at fortvivle - du kan nemlig spise dig til et stærkt immunforsvar.
Det er især mineralerne zink, selen, jern og kobber og vitaminerne A, C, E og B6, der har betydning for immunforsvaret - og ved at starte dagen med et fornuftigt morgenmåltid, er man allerede et godt stykke af vejen.
Det er derfor vigtigt at få en god morgenmad, der kunne bestå af A38® med cornflakes, 1 blødkogt æg, groft brød med ost og et par stykker frisk frugt. Eventuelt garneret med en vitamindrik - sprængfyldt af C-vitaminer.
Ind med skeer
Mælken har mange gode sider. Nogle forskere mener endda, at de mælkesyrebakterier, som findes i syrnede mælkeprodukter, kan være med til at styrke immunforsvaret. Men uanset hvad, er syrnede mælkeprodukter gode alternativer, hvis influenzaen skulle ramme én, og man har svært ved at få anden føde ned. God bedring!
En god cocktail
Men skulle uheldet alligevel være ude, er der også råd for det. Varm mælk med honning er svaret, når influenzaen først har fået fat. Honningen menes at have en vis antibakteriel virkning, og foruden at lindre ondt i halsen har varm mælk den evne at virke søvnbefordrende. Det kan derfor også være en god ide at drikke et glas mælk, hvis man har svært ved at sove.
Tai chi som morgenmotion