Malker køer
En malkeko skal malkes 2-3 gange i døgnet hver dag - året rundt. Efter hver malkning vaskes malkesystemet. Læs mere om hvordan en ko bliver malket
Passer dyrene
Køerne skal fodres flere gange om dagen. Landmanden gør rent ved køerne og giver dem ny strøelse, så køerne kan ligge rent og tørt. Kalvene får mælk, kraftfoder, hø og halm. De skal have gule øremærker i ørerne og de skal afhornes under bedøvelse. Beskidte køer bliver trænet i ikke at lægge sig på spalterne, hvor de skider, og er de langhårede bliver de klippet. Nogle gange om året skal køernes klove renses og klippes.
Holder øje med dyrevelfærden
Landmanden holder også øje med hvilken ko, der er i brunst og skal insemineres, så den kan blive drægtig. Hvis en ko er syg, holdes der ekstra øje med den. Den kan flyttes til en sygeboks og blive tilset af en dyrlæge, hvis det er nødvendigt.
Dyrkning af afgrøder – foder til dyrene
De fleste mælkeproducenter dyrker selv størstedelen af foderet til dyrene på deres egne marker. Mange landmænd har dog en aftale med en maskinstation, som passer en del af markarbejdet for dem. På den måde behøver landmanden ikke selv have alle maskinerne.
Ensilage
Oftest bliver det til 2-4 slet ensilage på et år. Ensilage er græs som klippes af, hvorefter det ligger et par dage og tørrer, for derefter at blive kørt hjem til gården i en stak. Her trykkes græsset omhyggeligt sammen af en traktor og dækkes til med plastic for at blive konserveret. På den måde kan græsset holde sig hele vinteren uden at blive dårligt. Andre landmænd vælger at få ensilagen pakket ind i runde plastic baller, som kan blive liggende på marken indtil de skal bruges - såkladte wrap-baller. Ensilage kan bestå af græs, ikke modent korn (helsæd) eller majs.
Andre afgrøder på marken
Har landmanden jord nok, kan han vælge også at dyrke korn. Korn høstes en gang om året, det kan være byg, hvede, rug, havre eller den nye hybridsort, triticale, som er en blanding mellem hvede og rug. Langt det meste korn avles ikke til køerne, men sælges til foderstoffirmaet, hvorfra landmanden så til gengæld køber noget specialfremstillet kraftfoder, som er nødvendigt at fodre køerne med, for at de skal få den rigtige sammensætning af vitamer og mineraler i foderet. Landmanden kan også vælge at avle andre afgrøder som for eksempel raps, lucerne og sukkerroer – afgrøder som han kan kan sælge til andre landmænd eller til fødevareindustrien.
Gødning af jorden
For at afgrøderne kan vokse år efter år er det nødvendigt at gøde jorden. Mælkeproducenterne kører derfor køernes afføring (gylle) ud på markerne. Lovgivningen i Danmark kræver, at landmanden fører et gødningsregnskab, så han kan dokumentere overfor myndighederne, hvor meget gylle han har kørt ud, hvornår og på hvilke marker. Reglerne siger også, at landmanden ikke må køre gylle ud på sorte eller frosne marker. Fra høst til 1. februar, må han slet ikke køre gylle ud. Det betyder, at landmanden skal have nogle meget store gylletanke, som kan opbevare gyllen fra køerne i løbet af vinteren.
Læs mere under miljø på gården
Vanding af markerne
Jordbundsforholdene i Danmark er meget forskellige og det har en stor betydning for markarbejdet. I det syd- og vestlige Jylland består markerne af sandjord og derfor har landmændene her, en del arbejde med at vande sine marker med vandingsmaskiner i sommerhalvåret. På lerjord er det ikke ligeså nødvendigt, da denne jordtype ikke tørrer så hurtigt ud.
Pudse ukrudt væk
Desuden skal der i løbet af sommerhalvåret pudses ukrudt væk på de græsmarker, som køerne går på, og hegnet omkring de marker, hvor dyrene går, skal ses efter. Selv om mange køer i Danmark går inde i stalden året rundt, sender landmanden ofte ungdyrene på græs i sommerhalvåret.
Pløje, harve, så
Om efteråret, når høsten er forbi, skal markerne pløjes, harves og sås til igen med nye afgrøder. På grund af gødningsreglerne er der flere og flere danske landmænd, som vælger at så marken til i efteråret, for at have grønne marker at sprede gylle på så snart reglerne tillader det i foråret. Om vinteren, når der er sne, skal landmanden sørge for at rydde og gruse vejen til gården, så tankbilen kan komme og hente mælken.
Kontrol af gården
For at få lov til at levere mælk til Arla Foods, skal landmanden følge et kvalitetsprogram, som vi kalder Arlagården. Arlagården er altså et navn på et sæt regler og ikke en bestemt gård. I kvalitetsprogrammet indgår et opfølgningsbesøg hvert trejde år, hvor en kvalitetsmedarbejder gennemgår gården sammen med landmanden. Hvis der er noget, som ikke er i orden, skal det straks rettes. Gårde, som ligger i en risikogruppe, besøges oftere.
Læs pdf'en om Kvalitetsprogrammet Arlagården (1,63 Mb) her.
Økologiske regler
Økologiske gårde skal ud over at følge reglerne i kvalitetsprogrammet Arlagården også følge regelerne fra EU samt den tilføjede "Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer" som Arla Foods har skrevet under på. Plantedirektoratet er den myndighed i Danmark, der fører tilsyn med den økologiske produktion.
Økonomi og kontorarbejde
Foruden arbejdet i stalden og på marken har landmanden også meget kontorarbejde der skal gøres. Bogføring, momsregnskab, løn og betaling af regninger. Desuden skal han bestille foder fra foderstoffirmaet, købe diesel til traktorerne, og lave nye invetseringsplaner for gårdens fremtid.