Koens foder

Set ud fra et miljøperspektiv er der tre vigtige områder at tænke på, når det handler om importeret foder:

1. Transporten af råvarerne forurener Råvarer til kraftfoder dyrkes overalt på kloden og er en global handelsvare. Lange transporter af ingredienserne i kraftfoderet indebærer høje energiomkostninger og udslip af drivhusgasser. Set ud fra et miljømæssigt perspektiv burde landmænd derfor dyrke mere proteinrigt foder i Danmark. En årsag til, at det ikke sker, er, at internationale transporter er relativt billige. En anden årsag er, at produktionsomkostningerne i andre lande er lavere, og klimaet passer bedre til den type afgrøder.

2. Markbrugets miljøpåvirkning i det enkelte land
Set i et internationalt perspektiv passes markerne i Norden på en ansvarsfuld måde. Sådan er det ikke alle steder. Den største trussel mod marken i andre lande er jorderosioner, forstyrrelser af økosystemerne og den biologiske mangfoldighed. Der er kommet større fokus på dette miljøproblem også internationalt. I dag arbejder flere organisationer sammen om at sørge for, at der produceres miljø- og kvalitetssikret foder.

3. Forskellige krav til brugen af sprøjtemidler
Når råvarer til kraftfoder dyrkes på det internationale marked kan det forekomme, at der anvendes betydeligt flere sprøjtemidler, end når en dansk landmand dyrker afgrøder på sine marker. I Danmark er der meget strenge restriktioner på brugen af sprøjtegifte, mens der nogle steder i udlandet er andre og lempeligere krav til brugen. Desværre ved man endnu for lidt om, hvordan det påvirker det omgivende miljø.

Kunstgødning
For at afgrøderne, som dyrkes på markerne, skal kunne få nok næring, kan landmanden vælge at supplere staldgødningen med kunstgødning. Kunstgødning indeholder kvælstof, fosfor og kalium. På en gård med køer anvendes ca. 75-80 kg kvælstof pr. hektar jord, mens fosfor og kalium kun tilsættes i små mængder. Kalium findes i rigelige mængder på kloden, mens fosfor er en knap ressource, som vi skal være sparsomme med. Ved at håndtere staldgødning omhyggeligt kan landmanden minimere brugen af kunstgødning.

Kvælstoffet i kunstgødningen produceres med ammoniak som råvare. Det er en energikrævende proces, hvor det fossile brændsel, naturgas, er hovedenergikilden. Når kvælstofgødning produceres, slippes drivhusgasserne kuldioxid og kvælstofilte ud i luften. Det er yderligere en årsag til at begrænse brugen af kunstgødning.

I økologisk mælkeproduktion er det ikke tilladt at bruge kunstgødning. I stedet bestræber landmanden sig på at udnytte staldgødningen mest muligt, og derudover anvendes bælgplanter som kløver, ærter og lucerne i større udstrækning. Bælgplanterne tilfører kvælstof til jorden på en naturlig måde. Høstudbyttet bliver dog ikke ligeså stort, hvorfor økologisk mælkeproduktion kræver mere jord for at kunne avle foder nok. En livscyklusanalyse har dog vist, at der går betydeligt mindre naturgas og fosfor til at producere en liter økologisk mælk end til en liter konventionel mælk.

Brændstof
Diesel anvendes på gården blandt andet til traktorer, snittere og mejetærskere. Hvor stort forbruget er, afhænger af, hvordan man arbejder på gården, hvor meget foder landmanden selv dyrker, og hvor meget han køber ind. Uanset om han selv har købt foderet, er der dog brugt dieseldrevne maskiner for at dyrke afgrøderne.

På økologiske gårde bruges der som hovedregel mere diesel pr. dyrket afgrøde, da der udbringes større mængder husdyrgødning, og der skal harves mere mod ukrudt.

El
På en gård med køer bruges el til at drive malkemaskiner, fodersystemer, lys, ventilation og udmugningsanlæg. Omkring halvdelen af forbruget anvendes til malkningen. Ligesom ved dieselforbruget findes der store variationer i elforbruget fra gård til gård - afhængigt af gårdens størrelse. Et rimeligt gennemsnitstal er, at der bruges ca. 1.300 kWh/ko pr. år. Det er næsten ligeså meget som seks køleskabe bruger på et år.

Plast
Gårdens brug af plastik sker hovedsagligt i ensileringsøjemed. Afhængigt af, hvilket system landmanden bruger, bliver det høstede græs- og majsensilage pakket ind i lufttæt plastik for at kunne holde sig vinteren igennem. I nogle tilfælde er det en plansilo på gården, som dækkes over med plastik. Andre steder er det som runde baller, der ligger på marken. I løbet af sommeren samler landmanden plastiken sammen og sender det med til brændbart affald, hvor det anvendes til at lave varme til huse.

Plantebeskyttelsesmidler
Plantebeskyttelsesmidler, eller sprøjtemidler som det også populært kaldes, anvendes i så lille et omfang som muligt. Græs, som er den mest almindelige afgrøde til køer, skal ikke sprøjtes nær så meget som korn og lignende afgrøder. Græs ensileres flere gange om året, hvorfor ukrudtet i græsmarken ikke når at vokse sig så stort, og græs er ej heller så modtageligt mod svamp og insekter. Det største forbrug af kemiske sprøjtemidler går til dyrkningen af køernes kraftfoder, (korn, raps og sojaskrå).

På de økologiske gårde er det forbudt at anvende sprøjtemidler.

Kemikalier
Da en gård med malkekøer producerer fødevarer, er god hygiejne vigtig. Derfor er det nødvendigt at bruge visse kemikalier i rengøringen og i plejen af koens yver. Før malkningen rengøres koens yver, og efter malkningen behandles yveret med et plejende middel. Efter hver malkning vaskes malkeanlægget med brug af rengøringsmiddel. Du kan læse mere om procedurerne for malkning her.