Søgning

Søg på arla.dk

Søg på arla.dk

Har du spørgsmål?
Så gå til Arla Forum


Indhold

Ud i naturen

 

 

Det er lige gyldigt om det er sommer eller vinter, solskin eller sne. Der er altid noget at lave ude i naturen. Herunder er der ideer til hvad du kan lave, når det ikke er snevejr. For når det sner eller regner kan du finde inspiration under fodring af fugle og regnvejrslege.

 

Er du i tvivl om hvad du må og ikke må i naturen, kan du finde reglerne på skovognatur.dk. Her kan du også finde alt om fx madpakkehuse, hvor man må tænde bål og hvad man må samle.

 

Stendysser

Stendysser er gravkamre og kaldes også storstensgrave. På Kulturarv.dk kan du på et kort se om der findes et 5000 år gammelt gravkammer i nærheden af dig. Du kan også læse mere om netop det gravkammer, som du har udset dig. Husk lommelygte, for der kan godt være mørkt inde i sådan en jættestue.

 

Vandreture

spor.dk  kan du finde vandreruter i nærheden af hvor du bor. Du kan både læse om, hvordan du kommer derhen med fx bus, og finde kort og beskrivelse af ruten, så du kan planlægge det hele hjemmefra.

 

Rav

Når det har stormet kan man finde rav. Man skal ikke lede mellem stenene, de følges ikke med ravet, for ravet er meget lettere. Led hellere mellem pinde, døde havdyr og havplanter, der hvor havet har nået op op stranden under stormen. Fisker Odd Pedersen fandt i 2002 helt tilfældigt en 3,82 kg tung ravklump – den lå der bare – lige der på stranden.

 

Dyrestier

Det er sjovt at gå på jagt efter dyrestier. Mange dyr går ad den samme rute gennem skoven, så derfor kan man se at skovbunden er trådt ned. Hvis det er mudret kan man se dyrespor. Man kan se at buske og andet er presset lidt til siderne og måske hænger der lidt pels i grenene. Der kan også være ekskrementer på sporet, så pas på hvad du træder i.

 

Vind og vejr

På Natur og Ungdoms hjemmeside kan du få inspiration til at lave din egen vejrstation. Med den kan du tjekke om meteorologens forudsigelse var rigtig dagen før. Læs mere her.

 

Skattejagt med GPS

Kender du geocaching? Geocaching er skattejagt med GPS. Alle kan deltage. Klik ind på geocaching.dk og læs mere om hvordan man gør. Der findes mere end 10.000 skatte rundt om i Danmark. Som regel er det en lille vandtæt plasticbeholder med en slags logbog i. Når du finder den, kan du selv lægge en hilsen, så det skal du huske at forberede inden, du begiver dig af sted. Du må ikke lægge noget, der lugter og kan tiltrække vilde dyr. Når du har trænet lidt, kan du også selv begynde at lægge skatte ud.

 

Leg: Dyrespor

Aftal et tegn, der ligner et dyrespor. Det kan være 5 stykker af en pind, der ligger på en bestemt måde eller 3 blade, der danner en vifte eller noget helt andet. 2 hold går nu i hver sin retning og lægger et spor til de andre. Man har fx en halv time til det og skal lægge et spor med ca. 15 meters afstand. Forenden af sporet er der en gevinst…