Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Familien Jensen

Grænsende op til Danmarks største fredede område Lille Vildmose i Østhimmerland ligger gården "Kærsholm Overgaard". Den beboes af familien Jensen, som driver den økologisk med hjerte og sjæl.

 

Fra gårdens hvide stuehus kan man se særdeles langt, for området er nemlig pandekagefladt. For mange tusind år siden lå Kattegat her, og jorden udgøres af gammel havbund. Det er derfor ikke usædvanligt at finde muslingeskaller, hvis man bare graver 30 centimeter ned i jorden.

 

Økologi – en spændende mulighed
Det var beliggenheden tæt på Lille Vildmose og et økonomisk behov, som fik familien til blive økologisk mælkeproducent i 1997.

 

- "På grund af mosen var vi allerede underlagt en del restriktioner, og så stod vi i en situation, hvor vi var nødt til at ændre på vores landbrug, hvis det skulle løbe rundt. Her så vi økologi som en god og spændende mulighed", forklarer Anders Jensen.

 

Sidenhen er den økologiske tankegang krøbet helt ind under huden, og i dag kan familien ikke forestille sig at drive landbrug på anden vis.

 

- "Vi har opdaget, at vi ikke behøver at bruge kunstgødning og sprøjtemidler og kan se, at vores dyr har det godt. Det giver en god følelse indeni og gør os stolte af det, vi laver", siger Anders.

 

Børnene hjælper til
Hos familien Jensen hjælper alle mand med på gården, og driften diskuteres livligt over spisebordet. Særligt mellem Anders og sønnen Frederik på 13 år. Han er med sin fars ord født bondeknold og i overalls:


- "Han er helt opslugt af landbruget. Han VIL være med til at høste, og vi er nødt til at lade ham holde fri fra skole, når det står på".

 

Datteren Gitte på 16 år er ligeledes meget interesseret. Hun er netop startet på landbrugsskole, hvor hun skal gennemgå det meste af uddannelsen til landmand for at opnå sin store drøm – en titel som kvægbrugsrådgiver. Og Anders’ kone Anette er også blevet grebet. Hun er uddannet kontorassistent og har i mange år arbejdet på halv tid. For øjeblikket helliger hun sig dog livet på ’Kærsholm Overgaard’, hvor hun står for pasningen af kalve og kvier.

 

- "Jeg havde engang den holdning, at jeg ikke ville rodes ind i landbruget, men de små kalve og kvier er simpelthen så søde, og nu kan jeg slet ikke kan lade være", fortæller hun. 

 

Kun datteren Lisa på ni år er ikke synderlig vild med at tale om – og hjælpe til i landbruget. Til gengæld er hun en rigtig lille hestepige, der har en lånt pony ved navn Natalie stående på gården. Men hvem ved om ikke interessen for gårdens drift kommer med alderen.

 

Køerne har navne
På "Kærsholm Overgaard" råder de over 200 hektarer land, 140 sortbrogede økologiske malkekøer samt 140 kalve og kvier. De har også hunden Rex, som er et gadekryds og en skilsmissehund overtaget fra et vennepar, der gik fra hinanden. En meget stor del af familiens malkekøer har desuden fået eget navn, og familien har en historie at fortælle om hver enkelt ko.


Årets gang hos fam. Jensen

Årets gang hos fam. Jensen

okologi.dk

I 2007 blev Arla medlem af Økologisk Landsforening, som er en fælles forening for landmænd, virksomheder og forbrugere. Foreningens formål er at styrke og udvikle den økologiske produktion af fødevarer.

Flere billeder fra gården

Flere billeder fra gården

Øko-landmand blogger

Økolog Torben Sønderby med familien

Torben inviterer til en snak om økologi på hans blog "Økobloggen".