Mød Arla

Vores kultur

Bliv en del af en performance-kultur. I Arla har vi store ambitioner. Som ny medarbejder bliver du en del af en virksomhed, hvor vækst er på dagsordenen, og dynamik og forandringer er en fast del af hverdagen.

Det overskud, vi skaber,  går til vores ejere: mælkeproducenterne. Kun ved at sikre en høj mælkepris til dem, kan vi fortsat have et stærkt mejeriselskab med mælk nok til vores ambitioner om at lave sunde, naturlige mejeriprodukter til millioner af mennesker verden over. Det er en unik drivkraft.
 
Vores værdier er at være de bedste til det, vi gør, lytte til omverden og finde kreative løsninger. Det er beskrevet i Vores værdier: Lead, Sense, Create.

Du værdsættes som et helt menneske

Ud over mælken er mennesker vores vigtigste ressource. Vi arbejder løbende på at gøre hverdagen endnu bedre og skabe et godt arbejdsmiljø for hinanden, både fysisk og psykisk. Vi værdsætter det hele menneske og har en sund balance mellem arbejde og fritid.

Du får frihed og indflydelse

Som medarbejder i Arla får du en høj grad af frihed og ansvar samt mulighed for at præge udviklingen inden for dit fagområde. 
 
Vi bygger vores forretning på åbenhed og medarbejderindflydelse. Det betyder, at du kan sige, hvad du mener, og forvente at blive hørt. 
 
Du møder dygtige ledere, som udfordrer, udvikler og engagerer deres medarbejdere. Vores ledelsesprincipper er beskrevet i Our Leadership: Envision, Engage, Deliver .

Vi måler din trivsel

Din tilfredshed med Arla som arbejdsplads, din trivsel og din vurdering af din nærmeste leder måles hvert år i vores medarbejderundersøgelse, Barometer. 
 
Resultatet af undersøgelsen diskuteres både på lederniveau og i afdelingerne. Efterfølgende lægges der aktivitetsplaner med udgangspunkt i de fokusområder, man er blevet enige om i afdelingen. 
 
Ved den seneste Barometer-måling havde vi en imponerende svarprocent på 87, og i løbet af de seneste år er det samlede tilfredshedsindeks steget fra 52 til 70 – det er usædvanligt høje tal for en produktionsvirksomhed med medarbejdere spredt over hele verden.