Mælk

Hvorfor er der små sorte stykker i min mælk?

Der er højst sandsynlig tale om det, vi kalder påbrændt protein. Fejlen er opstået ved emballering af mælken, hvor en af tappemaskinerne desværre ikke har været indstillet korrekt. Når kartonerne forsegles, bliver kartontoppen varmet op med varm luft (ca. 400o C), inden den presses sammen. Hvis tappemaskinen ikke er indstillet korrekt, er der mulighed for, at noget af mælken kan brænde fast, så proteinen forkuller og havner i mælken.