Yoghurt

Arlas brug af sukker og sødemidler i yoghurt

Vi har forskellige mærker, som kan tilfredsstille forskellige forbrugerbehov. Vi er meget opmærksomme på, at netop det tilsatte sukker er en udfordring i danskernes kost og det afspejler sig også i den måde, vi vælger at søde produkterne på.

1) Vi bruger blandt andet naturligt tilsat sukker i desserter, mælkedrikke og frugtyoghurt og vi arbejder også med at udvikle flere produkter med mindre tilsat sukker - så flere af vore produkter kan blive nøglehulsmærkede.  

2) Siden efteråret 2012 har vi også udviklet en serie af frugtyoghurt under Yoggi® mærket med Stevia og tilsat sukker - målrettet forbrugere, der gerne vil spare på sukkeret og med et sødemiddel, der er udvundet fra en naturlig kilde. Stevia her en bismag af lakrids og derfor kan vi ikke bruge Stevia uden også at tilsætte sukker.

3) I Cheasy-serien (på nær frozen skyr) bruger vi slet ikke tilsat sukker, men søder med sødemidlet Aspartam. Serien har eksisteret siden slutningen af 90´erne, og retter sig i særdeleshed til forbrugere, der både ønsker at spare på kalorier, fedt og sukker.

Aspartam er igen for nylig blevet undersøgt og godkendt som sikker anvendelse i fødevarer, og hvis du har tid og lyst kan I læse mere om det her.

Du kan også læse denne artikel fra Politiken 12. dec. 2013 om EFSA's godkendelse af sødemidlet aspartam.

Vi vurderer løbende udviklingen inden for de forskellige sødemidler, men ovenstående sødmestrategi mener vi, tilgodeser så mange forbrugerbehov som muligt.