Hvad vil det sige, at vi er ejet af landmænd?

Hvordan bliver man andelshaver i Arla? Og hvem bestemmer prisen på mælk? Få svar på spørgsmålene og mange flere her

Andelsstrukturen

Hvem ejer Arla?

Arla er ejet af de cirka 12.000 landmænd, som producerer Arlas mælk.

Hvad vil det sige, at Arla er et andelsmejeri?

At være et andelsmejeri betyder, at mejeriet er ejet af andelshaverne – i dette tilfælde landmændene. Hver andelshaver har én stemme i forhold til de demokratiske beslutninger og afstemninger, som finder sted. Det vil sige, at alle har lige meget indflydelse, uanset hvor stor landmandens gård er, og hvor meget mælk vedkommende producerer.

Hvilke beslutninger er landmændene med til at træffe?

Landmændene kan via deres kreds og region deltage i mange diskussioner og beslutninger. Den vigtigste beslutning er dog valget af medlemmer til Arlas bestyrelse og repræsentantskab. Der er 15 landmænd med i bestyrelsen og 179 i repræsentantskabet. Det er Arlas repræsentantskab, der bestemmer den afregningsmodel, som Arlas bestyrelse hver måned anvender for at justere prissætningen på mælken.

 

Hvordan bliver en mælkebonde andelshaver hos Arla?

Alle mælkeproducenter kan bede om medlemskab af Arla Foods amba. Når man søger om medlemskab, får man tilsendt en tilslutningserklæring, som skal udfyldes og underskrives. Man betaler et indskud på 15.000 kroner og skal derefter godkendes i Arlas kvalitetsprogram Arlagården. Derefter er man andelshaver i Arla på lige vilkår med de andre medlemmer. 

Hvad sker der, hvis en landmand ikke vil være med i Arla længere?

Hvis en landmand ønsker at melde sig ud, foretager vedkommende en skriftlig udmeldelse inden d. 31/8 hvert år. Landmanden har dog leveringspligt indtil d. 31/12 samme år. 

Hvad sker der, hvis en Arla-landmand går konkurs?

Hvis Arla får besked om, at en andelshaver er meldt konkurs, udtræder andelshaveren automatisk af Arla. Afregningen for mælken sendes til den advokat, der varetager konkursboet, så længe mælkeproducenten stadig producerer mælk.  

Afviser Arla landmænd, der gerne vil være en del af Arla?

Arla i Danmark må på grund af regler fastsat af konkurrencemyndighederne ikke afvise en dansk mælkeproducent, der står uden mejeri, hvis vedkommende opfylder minimumskravet om at producere 50 kg mælk om dagen. Når producenten er indtrådt som andelshaver, skal han/hun selvfølgelig leve op til Arlas kvalitetskrav med mere. Det sker meget sjældent og kun i meget graverende tilfælde, at en mælkeproducent bliver ekskluderet fra Arla for brud på vedtægterne. I så fald er det en beslutning, der træffes af landmændenes repræsentantskab.

Hvad sker der med Arlas overskud?

Når regnskabsåret slutter, er det op til landmændenes repræsentantskab (der består af landmænd og enkelte medarbejderrepræsentanter) at beslutte, hvordan overskuddet skal anvendes. De afgør, hvor stor en del af overskuddet der skal udbetales til landmændene som efterbetaling, og hvor meget der skal geninvesteres i Arla.

Hvem bestemmer topledelsens løn?

Arlas topledelse er ansat af virksomhedens bestyrelse, som primært består af landmænd. Det er bestyrelsen, som forhandler kontraktforhold med ledelsen.

Hvordan kan jeg som forbruger støtte landmændene?

Du kan købe mejeriprodukter fra Arla eller et andet mejeri, hvor du er sikker på, at indtjeningen går direkte tilbage til landmændene. For at hjælpe dig som forbruger er en lang række Arla-produkter mærket ”Ejet af landmænd”. Så er du ikke i tvivl.

Tal og Statistik

Hvor mange andelshavere har Arla?

Arla har cirka 12.000 andelshavere i Danmark, Sverige, Tyskland, Storbritannien, Holland, Belgien og Luxembourg. Alene i Danmark er der cirka 2.800 andelshavere.

Hvor stort er Arla i forhold til andre mejerier?

Arla er verdens femtestørste mejerivirksomhed og det største økologiske mejeri i verden. 

Hvor mange køer har Arlas landmænd?

Det er meget forskelligt, hvor mange køer Arlas landmænd har. Den landmand i Arla i Danmark, der har færrest køer, har fire. Den landmand, som har flest køer, har flere end 2.300. I gennemsnit er der 175 køer pr. landmand.

Hvor gammel bliver en malkeko?

En malkeko er et produktionsdyr, som skal være rentabelt for landmanden i hele sin levetid. For mange køer falder mælkeproduktionen med alderen, og i Danmark bliver en malkeko i gennemsnit fem år gammel. Nogle af andelshavernes køer bliver dog 10 år eller ældre – og er still going strong.

Hvor mange liter mælk giver en malkeko om dagen?

En ko giver gennemsnitligt 35 kg mælk om dagen.

Hvorfor producerer køerne mere mælk i dag end for 20 år siden?

Mælkeproduktionen hos danske malkekøer er næsten fordoblet siden 1970’erne. Det skyldes en kombination af målrettet avlsarbejde, bedre staldledelse samt en bedre udnyttelse af foderet. Som udgangspunkt giver en ko, der trives godt, også meget mælk. 

Mælkepris

Hvad er ”mælkepris”?

”Mælkepris” er en såkaldt ”råvareværdi” og et udtryk for den pris, som et mejeri betaler sine mælkeleverandører pr. kg mælk, de leverer.

Hvem bestemmer, hvor høj mælkeprisen er?

Mælkeprisen er først og fremmest bestemt af udbud og efterspørgsel på verdensmarkedet. Arlas mælkepris fastsættes ud fra en afregningsmodel, som landmændenes repræsentantskab bestemmer, og som Arlas bestyrelse hver måned anvender for at justere prissætningen på mælken.

Hvorfor giver I ikke landmændene en højere mælkepris?

Arla er ejet af landmænd og dermed sat i verden for at skabe så høj en mælkepris som overhovedet muligt til landmændene. Arlas mælkepris afspejler indtjeningen i mejeriet. Dermed påvirker udbud og efterspørgsel – både på verdensmarkedet og på de nære markeder – Arlas mælkepris.  

Får landmændene anden betaling end mælkeafregningen?

Landmændene får forskellige tillæg til mælkeprisen, afhængigt af om de for eksempel producerer økologisk eller konventionelt, om de anvender ikke-genmodificeret foder eller andre særlige forhold. Prisen afhænger også af den fedtprocent og proteinprocent, køerne leverer, samt af mælkens generelle kvalitet. Læs mere her: http://www.arla.dk/om-arla/ejere/arlapris/2016/

Hvad er forskellen på mælkepris og mælkens pris i butikkerne?

Mælkeprisen er den pris, Arla betaler sine landmænd pr. kg mælk. Mælkens pris i butikkerne er fastsat af butikkerne, som køber deres varer af Arla. Når Arla sælger mælken til butikkerne, er det til en pris, der også skal dække mejeriproduktionsomkostninger, emballage, transport og meget andet. Arla bestemmer dog ikke over den pris, som mælken sælges til i butikkerne.

Dyrevelfærd

Hvad er god dyrevelfærd for Arla?

Helt grundlæggende er det vigtigt, at køerne er sunde og raske og har god mulighed for at bevæge sig rundt. Men derudover er dyrevelfærd et vidt begreb. Læs mere i vores kvalitetsprogram Arlagården.

Hvor mange procent af jeres køer går ude?

Alle Arlas økologiske køer går ude i sommerhalvåret. Derudover går cirka 15 % af de konventionelle køer i Danmark ude om sommeren, når vejr- og markforholdene tillader det.

Hvorfor går alle køer ikke ude?

Det er den enkelte landmands vurdering, om han ønsker, at køerne skal ud i sommerhalvåret. Det afhænger i høj grad af, hvorvidt landmanden har egnede marker, og om det er praktisk muligt i forhold til malkningen.

Hvorfor går køerne ikke ude året rundt?

Af hensyn til dyrevelfærden går køerne ikke ude i vinterperioden. På det tidspunkt af året er der for lidt græs på markerne, og de korte græsstrå har et for højt sukkerindhold (fruktan) på grund af frost. Køerne vil derfor risikere at blive under- og fejlernærede. Dertil kommer, at de fleste køer foretrækker at tilbringe vinterdagene indenfor i ly og læ. 

Hvordan sikrer I koens velfærd, når den går indendørs hele året?

Der er skrappe krav til indretning af stalde. Kravene sikrer, at køerne har masser af plads til at gå og lægge sig, og at de kan klø sig, hvis de har behov for det.  Køernes senge skal være rene og bløde, så køerne ligger godt. Moderne stalde er meget åbne, og det betyder, at køerne kan kigge ud og indånde den samme friske luft, som når de går på græs. 

Hvad siger lovgivningen om, hvor meget en ko skal være udenfor?

Alle Arlas landmænd følger selvfølgelig lovgivningen i de respektive lande inden for henholdsvis konventionel og økologisk mælkeproduktion. I Danmark siger lovgivningen, at en konventionel ko ikke behøver at komme på græs, hvis man opfylder en række andre krav. En økologisk ko skal på græs minimum seks timer dagligt i perioden fra 15. april til 1. november.

Hvorfor giver en ko mælk?

En ko giver mælk, når den føder en kalv, og gennemsnitligt ni måneder derefter.

Hvorfor går kalvene og køerne ikke sammen?

Først og fremmest går køerne og kalvene ikke sammen for at undgå, at kalvene bliver smittet med bakterier eller virus. Der er lovgivning på dette område, som landmanden skal opfylde. Kalv og ko adskilles typisk efter et døgn, så bindingen ikke når at blive for stærk. Det er til en vis grad i overensstemmelse med kvægs naturlige adfærd, da kalve og køer i naturen sjældent går sammen, bortset fra når kalven skal die.

Det er landmanden og hans medhjælpere, der overtager ”moderrollen” og skal sørge for, at kalven bliver fodret godt, vænner sig til mennesker og hurtigt får den rette behandling, hvis den skulle gå hen at blive syg. 

Hvad spiser malkekøer?

En malkekos foder består primært af grovfoder i form af ensilage, som er lavet af græs eller majs. Derudover spiser koen kraftfoder som fx rapskager, solsikkeskrå, roepiller, korn, majs, ærter og sojaskrå, og de fleste køer får også et vitamin- og mineraltilskud. Desuden er det vigtigt, at koen hele tiden har adgang til rigeligt friskt vand.

Hvad er Arlas holdning til bindestalde?

Cirka 8 % af køerne står i bindestalde i Danmark. Fra 2022 vil det dog være forbudt, og derfor sker der netop nu en udfasning. Arla har som virksomhed p.t. ikke nogen holdning til bindestalde.

Hvad sker der med tyrekalvene?

90 % af de tyrekalve, der fødes i Danmark, bliver opfostret til slagtning. De resterende 10 % er typisk af racen Jersey, og de bliver aflivet direkte efter fødslen, fordi de ikke er økonomisk attraktive som kødkvæg. Der er ingen mælkeproducenter, der i bund og grund ønsker at aflive deres kalve, og derfor arbejder vores landmænd med at finde alternative løsninger som fx at arbejde med kønssorteret sæd. 

Hvorfor bruger alle landmænd ikke kønssorteret sæd, så de ingen tyrekalve får?

Der er lige så mange holdninger til kønssortering, som der er landmænd. Men økonomi og etik er de to ting, der oftest spiller ind. En insemination med kønssorteret sæd er desuden ikke helt så effektiv endnu, og det vil sige, at der ofte skal flere inseminationer til at gøre koen drægtig. 

Hvor ofte får køerne kalve?

En ko får en kalv én gang om året, præcis som den ville have gjort i naturen.

Hvor går kalven henne, hvis den ikke er sammen med koen?

Kalven bor de første 10-14 dage i en kalvehytte eller kalvesti alene eller sammen med en anden kalv for at beskytte den nyfødte mod infektioner og knubs i samværet med større kalve og køer. Når den efter cirka 10 dage er robust nok, flytter den sammen med andre jævnaldrende kalve i en større gruppe.

Hvordan ser en dag i en malkekos liv ud – hvad laver den?

En malkeko bruger tiden på fem ting: sove, æde, tygge drøv, blive malket og socialisere med de andre køer i stalden. De fleste køer bliver malket to gange om dagen. En malkeko har brug for cirka 12-14 timers hvile pr.  døgn, og derfor er det meget vigtigt, at koen kan ligge godt og bekvemt. 

Har koen et socialt liv?

Køer har et meget socialt liv og har ofte gode veninder og indædte fjender. Køer bruger to til tre timer dagligt på social adfærd. I en flok af køer er der i øvrigt et meget klart hierarki køerne imellem.

Hvad er forskellen på de tre mest almindelige malkeracer i Danmark?

De mest almindelige malkeracer i Danmark er Sortbroget Dansk Malkerace (75 %), Jersey (12 %) og Rød Dansk Malkerace (8 %). Den sortbrogede ko kan producere mest mælk. Jerseykoen er mindre og producerer mindre mælk, men til gengæld er fedt- og proteinindholdet højt. Og den røde malkeko er særligt populær, fordi den har gode reproduktions- og sundhedsegenskaber.

Er dyrevelfærden højere for køerne på økologiske gårde?

Det kan man ikke sige. Den væsentligste forskel på økologiske og konventionelle køer er, at de økologiske køer skal på græs i sommerhalvåret, og at de økologiske køer skal have mindst 60 % grovfoder i det foder, de får tilbudt.

Opgørelser over sygdomsbehandlinger viser, at der ikke er forskel mellem økologiske og konventionelle køer på det område.  

Hvad skal der til for, at en gård må kalde sig økologisk?

Hovedelementerne i den danske lovgivning for økologi er, at økologiske køer skal på græs i sommerhalvåret, at foderet skal være 100 % økologisk, og at køerne skal have mindst 60 % grovfoder i deres foderration. 

Den største forskel i forhold til konventionelle gårde er, at der ikke må bruges pesticider og kunstgødning på markerne. Læs mere her: https://www.landbrugsinfo.dk/Oekologi/Sider/Oeko_kvaeg_og_maelkeprod.pdf

Er Arlas gårde lige så økologiske som andre gårde?

Arlas økologiske mælkeproducenter følger præcis samme lovgivning som andre mejeriers økologiske landmænd.