Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Tjek din morgenmad

En god morgenmad kan sparke din dag godt i gang. Det er vigtigt at få en god start på dagen - og energi og næringsstoffer til dagens udfordringer. En god og sund morgenmad må gerne indeholde op til 20-25% af dagens energi.

 

Tjek om din morgenmad kan give dig en god start på dagen.

Her har du en lille tjekliste:

 

Spis groft
- et par skiver brød, en portion havregryn, cornflakes, müsli eller lignende. Det giver energi i form af kulhydrater og fibre, som mætter og holder maven i gang.

 

Spis mejeriprodukter med reduceret fedtindhold
- et glas mælk, en portion syrnede mælkeprodukter eller ost på brødet. Mejeriprodukter er en vigtig kilde til kalcium og B-vitaminer og giver energi i form af protein og fedt. Når det gælder mejeriprodukter, vælger du fedtfattigt, når indholdet af fedt er max. 1,5%.

 

Spis frugt
- frisk , tørret eller presset til juice. Frugt indeholder en række gode mineraler og vitaminer - bl.a. C-vitamin - samt en hel del kostfibre. Du skal gerne have 600 gram frugt og grønt om dagen. 1 glas juice er faktisk det samme som ca. 100 gram frugt.

 

Drik rigeligt med væske
- hjælper bl.a. med til at få fibrene til at fylde i maven. Man kan også supplere en lille kop morgenkaffe med et stort glas juice, mælk eller vand. Vand er en god idé at drikke rigeligt af - dagen igennem.

 

Spis
- gerne morgenmad hver dag som ét af dagens vigtige hovedmåltider.


Vidste du!

At morgenmaden er et af de vigtigste måltider, hvis man vil tabe sig eller bare vil holde vægten. Dels modstår man søde og fede fristelser op ad formiddagen, dels er det vigtigt at få sparket “forbrændingen” i gang efter nattens faste.