
Kylling i wok - Jeanette siger...
"Min yndlings-kyllingeret er helt bestemt, når vi svitser kyllingestrimler i en wok. Krydderierne kan være citron, hvidløg, karry eller chili - efter humør plus en masse forskellige grønsager. Så serverer vi enten frisk pasta, ris eller bare et lækkert grovflute til".

Lasagne - Bente siger...
"Dette er en af mine yndlingslasagner, bl.a. fordi de revne gulerødder giver god sødme til tomaterne - og så får man jo også nogle flere grønsager på den måde. Min salat til er fx babysalatblade, forårsløg, lidt kulørt peberfrugt, måske agurk eller tomat (afhængigt af, hvad der er i køleskabet.) Også gerne et lille pift af tørrede tranebær eller ristede pinjekerner. Dressingen er sød sennep rørt op med lidt rapsolie og balsamicoeddike. Tit laver jeg til 2 dage, så er det bare at varme næste dag".

Hvedegrød med krydret chutney - Tove siger...
"Jeg er helt vild med perlespelt og perlebyg, så det bruger jeg ofte i stedet for de knækkede hvedekerner. Jeg laver som regel dobbelt portion af den krydrede chutney, så spiser vi den i weekenden sammen med et godt stykke gul ost fx Tistrup lagret eller mellemlagret".

Nudler med bagte grønsager - Birgit siger...
"Laks er lækkert, og det er en god idé at stege den med skindet på - det holder lidt på fisken. Nudler og grønsager er godt til den fede fisk og den syrlige dressing giver lidt friskhed til hele retten."

Marineret mørbrad og stegte kartofler - Iben siger...
"Efter en løbetur skal der kød til - og gerne på grillen. Masser af vand er også et must og så måske et enkelt lille glas rødvin ;-). Kartoflerne er rigtig gode på grillen. Jeg laver dem i en foliebakke. Noget der også er lækket på grillen er majs. Jeg piller bladene af dem og lægger majskolberne i vand, inden jeg tager ud at løbe".