Arbejdsplan for julemiddagen
Står man med ansvaret for julemiddagen, er det en god ide med lidt planlægning, så man ikke bliver stresset. Juleaftensdag skulle jo gerne være hyggelig for alle!
Nedenstående arbejdsplan tager udgangspunkt i en klassisk julemenu med and, flæskesteg, sauce, hvide og brune kartofler, rødkål samt risalamande med kirsebærsauce.
Den 23. december
- Kog risengrøden og opbevar den på køl
- Skold, smut og hak mandlerne (husk at gemme en hel til mandelgaven)
- Skræl kartofler, dæk med koldt vand og citron/eddike og opbevar dem koldt
- Kog og pil kartoflerne til de brunede kartofler. Opbevar dem på køl
- Lav rødkål (hvis du laver den selv)
- Lav kirsebærsaucen (hvis du laver den selv)
- Steg anden, parter den og opbevar den på køl
Den 24. december
Om formiddagen
Om eftermiddagen
- Klargør flæskestegen og steg den
Om aftenen
- Kog kartofler
- Pens den parterede and med andefedt og varm den igennem
- Lav sauce
- Lun rødkålen
- Varm de brunede kartofler igennem
Dessert
- Lun kirsebærsaucen og server til risalamanden