Appetitvækkende madbilleder i kunsten lærer os i dag om fortidens madkultur og måltider.
Mad er en vigtig del af livet. Savnet, når man sulter. Elsket, når sanserne eksploderer i mødet med den. Maden på bordet og fællesmåltidet har ofte været malerens motiv op igennem billedkunstens historie. Både den livsnødvendige mad og de glædesfyldte måltider - som vi f.eks. kender det fra Skagensmaleren P.S. Krøyers billede ”Hip Hip Hurra”.
”Mad har høj signalværdi op gennem kunsthistorien. Motiverne kan groft sagt opdeles i religiøse madmotiver og kulturelle måltidsskildringer. Middelalderens skildring af nadveren har f.eks. haft belærende funktion. Her er lam, fisk og brød kun en symbolsk del af et større hele. De kulturelle måltidsskildringer er derimod de rene statussymboler”, forklarer kunsthistoriker Sissel F. Plathe fra Nationalmuseet.
De første primitive madbilleder vi kender, er de franske huletegningers jagt på kødet. Siden gengiver samtidsmalerier tidernes gastronomi og råvarer igennem naturtro, sanselige skildringer af hverdagsmad, bondebryllupper og luksuriøse festmåltider. Her er det kulinariske stillebensmaleri den stilart, der oftest afbilder mad.
Kunsten at spise
Kunstens madmalerier er i dag en god kilde til forståelsen af fortidens kogekunst og spisevaner. Sukkerkringler. Bagværk. Og smørtoppe – en luksus, man spiser uden tilbehør – viser, hvordan bøndernes festmad har været i 1500-tallet. Senmiddelalderens mad var en fest for sanserne. Madglæden er tydelig i billedsproget. Den italienske hofmaler Arcimboldo driver f.eks. gæk med tilskueren med fjerkræ, frugt og grønt. For øjnene af os forvandler råvarerne sig til et menneske. Præcis som friske, sunde grøntsager styrker og fortsætter livet.
Madvaner viser magt
Madbillederne er rige på frugt. Ferskner. Vindruer. Appelsiner. Sammen med vin, fugle og vildt fastholder disse råvarer 16-1700-tallets luksuskøkken i datidens stillebensmalerier. Her er mad en vigtig, integreret del af datidens portrætter og rumgengivelser. Madbillederne på væggen er nemlig ejerens måde at promovere sig på. Specielt eksotiske råvarer, som følger i kølvandet på de opdagelsesrejsende, giver højstatus.
”På de riges bord kan du se kød i høje anretninger, masser af sukkergodt, hvid- og blåskimmeloste, fornemme sølvknive og fine damaskduge. Kaffe, te, ananas og banan – og mest af alt kakaodrikning – er trukket frem i forgrunden. På den måde har kunden til billedet vist, at han var med på moden”, siger Sissel F. Plathe. I dobbelttydige penselstrøg hylder maleren ikke kun livets gode sider, men også dets forgængelighed. Indtil 1870erne var måltidsmotiverne rent bestillingsarbejde fra velhaverklassen. Siden vælger kunstneren frit sit motiv. Fattige Van Gogh udlever f.eks. sine beskedne maddrømme på lærredet med ”Kartoffel-spiserne” – datidens fattigkost. Faktisk får vi rigtig mange madbilleder i 1900-tallet ifølge Sissel F. Plathe.