En lille kærlig hilsen kan være det, der betyder allermest. Skriv et par hyggelige ord eller tegn en lille tegning til det mindre barn. Klip evt. servietten i et dekorativt mønster.
Pak brød og pålæg hver for sig, så brødet ikke bliver opblødt af pålægget.
En stor madkasse - med plads til mange bitte små bøtter - kan være en rigtig god løsning... også til salat og dressing.
Vælg indhold der selv kan holde madpakken kølig, mens den tør op - fx:
- Frugtbolle direkte fra fryseren
- Frys overskårne boller / flutes og smør dem, mens de stadig er frosne
- Pitabrød kan fyldes med frosne ærter
Brug også små frostelementer i madkassen.
Små lynlåsposer er rigtige gode til såvel ristede løg og pynt som frugt og nødder.
Overrask fødselaren med hver yndlingsmad indpakket (i folie) og derpå flot papir med gavebånd. Påsæt fx balloner/flag. Eller læg et flot udklip ved madpakken, som barnet kan hænge op på opslagstavlen i sin klasse.