Af kok og forfatter Morten Nielsen
Forførelsens kunst
Forførende måltider skal pirre, overraske, fornøje og have en helhed i smagen. Hvis du skal lave et måltid til din hjertes udkårne, kan du ikke snyde dig til velsmag. Tag hænder, næse og øjne til hjælp og forestil dig, hvordan du kan ramme mange sanser på én gang.
Måltidet skal pirre øjet
Anret maden med tanker på farver og æstetik - hellere flere små lette anretninger end tre store.
Måltidet skal overraske
Overrask din gæst ved at søge inspiration under fremmede himmelstrøg eller i kogebøger, som ikke nødvendigvis er på årets bestsellerliste.
Måltidet skal behage
Lad maden behage gennem velsmag, dejlig konsistens og tilberedning.
Måltidet skal ramme hele smagspaletten
Juster måltidet, så smagen pirrer det sure og det søde samt det basiske og det salte med lige dele. Ram en helhed , der tangerer hele tungens smagspalet og giver en oplevelse af velsmag ved vurdering af retten. Salt og peber,men også sukker, syre (citron, vin, eddike og lignende), hvidløg og vanilje forstærker smagen. Smør, fløde og cremefraiche kan også justere smagen.
God mad nyder du med alle sanser - også øjnene.
Tænk derfor på farvesammensætningen, når du køber råvarerne ind, og når du tilbereder og serverer maden. Få inspiration fra farverne i maden - som naturen selv har tænkt dem.