Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Julefrokost og mængder

Hvor meget mad?

En julefrokost er som regel sammensat af mange forskellige retter. Jo flere retter, jo mindre skal der være af hver. Derfor er man nødt til at regne lidt på den samlede menu. Der skal beregnes 600-800 g mad pr. person inklusive brød. Hvis selskabet primært består af mænd, skal man regne med ca. 1 kg mad pr. person. Der bliver ofte spist godt af sild og fiskeretter i starten, hvor alle er sultne, mens der bliver taget lidt forsigtigt til de efterfølgende lune retter, pålægget og osten. Hvis I slutter af med noget sødt – frugtsalat, risalamande eller noget helt tredje, gemmer de fleste lidt appetit til det søde punktum.

 

Hvor meget brød?

Til en traditionel julefrokost skal man pr. person beregne:
2-4 skiver (ca. 100-200 g) rugbrød
1-2 skiver (ca. 30-60 g) franskbrød eller lignende
Sæt mindre portioner brød på bordet ad gangen, så det ikke bliver tørt.

 

 

Den store julefrokost til 12-14 pers.

 

1 x Rødspætter med remouladesauce (uden salat og kartofler)

1 x Marinerede sild i tomatfløde

1 x Stegte sild i eddike

1 x Andelevermousse

1 x Timianæbler og bacon

1 x Flæskesteg og timiangrønsager (uden sauce og kartofler)

1 x Flødestuvet hvidkål – og dertil kogt skinke

1 x Stærk sød sennep

1 x Ostekiks med kommen – og dertil en blå- og hvidskimmelost

1 x Risalamande

1 x Rød bærsauce

 

Forberedelser til den store julefrokost

4 dage før

  • Lav stærk sød sennep
  • Lav ostekiks med kommen

  

3 dage før

  • Start med at tilberede andelevermoussen – følg opskriften

  

Dagen før

  • Lav remouladesauce. Stil det tildækket i køleskabet
  • Lav de marinerede sild. Stil dem tildækkede i køleskabet
  • Lav stegte sild i eddike. Stil dem tildækkede i køleskabet. Kan serveres kolde, eller de kan lunes inden servering
  • Snitte hvidkål til flødestuvet hvidkål
  • Risalamande og bærsauce

 

Damefrokost til 10 pers.

 

1 x Skaldyrssalat med grape og chili

1 x Saltede kyllingelår

1 x Løgpostej og rødbedesalat

1 x Pærer i rødvinssirup til ost

1 x Pandekager med valnødder

 

Forberedelser til den store damefrokost

Ugen før

  • Bag pandekager. Frys dem – husk at lægge madpapir imellem

 

2 dage før

  • Salt kyllingelårene
    Lav valnødder til pandekager

 

Dagen før

  • Gør de salte kyllingelår færdige og stil dem tildækkede på køl
  • Lav dressing til skaldyr. Stil den tildækket i køleskabet
  • Gør citrusfrugter og skaldyr klar. Stil det tildækket i køleskabet
  • Lav rødvinspærer

 

En adventssøndag til 8 pers.

 

  Eftermiddag

2 x Æblegrog

2 x Børnegløgg

2 x Vafler

 

Aften

1 x Kalvebov med bønner og kålpølser

1 x Italiensk konfektkage

1 x Kokosæg

1 x 3 slags småkager med…

 

Forberedelser til adventsøndag

3-4 uger før

  • Italiensk konfektkage

 

Ugen før

  • Lav dejen til 3 slags småkager og læg dem i fryseren

 

2 dage før

  • Læg bønner i blød

 

Dagen før

  • Lav kalvebov med bønner og kålpølser
  • Tag dej op til småkager og læg dem tildækkede i køleskabet
  • Gør kokosæggene klar. Stil dem tildækkede på køl – uden chokoladeovertræk

På selve dagen

  • I kan hjælpe hinanden med at bage småkager. (De kan også bages ugen før og gemmes i småkagedåser) 
  • I kan hjælpe hinanden med at overtrække kokosæg og pynte dem. (De kan også laves i god tid og fryses).
  • Lav dej til vafler og lave vafler sammen. (De kan også laves i god tid og fryses).

Frysning

Det er en fordel at kunne tilberede nogle af julens retter i god tid og fryse dem ned, til de skal spises. Det vil være angivet, hvis retterne er fryseegnede. Det bedste resultat får man, hvis man tør retterne op i køleskabet fra dag til dag – med mindre andet er nævnt.

JUL!

JUL!

I kogebogen JUL! finder du de fleste af de klassiske juleretter sammen med en hel række nye, utraditionelle opskrifter, der forhåbentlig vil danne ny tradition.

Temaer - se flere opskrifter