Borddækningen kan ses som måltidets scenografi. Bordet kan både fortælle en historie og tale til sanserne ligesom den mad, du serverer. Et veldækket bord er et signal til gæsterne om, at værten har gjort sig umage – og det er også en sjov øvelse i kreativitet.
|
Start med en ide
Hvis du har lyst til at gøre noget særligt ud af julebordet, er det klogt at starte med en ide, et tema. Har du først en gennemgående ide, følger der en masse andre ideer i halen af den.
Dansk julebord i rødt og hvidt
Hold dig til farverne rød og hvid. Vælg fx en rød dug og rød/hvidternede bånd som pynt. Bind båndene om servietter og glas og læg dem som sløjfer hen over bordet . Brug masser af stearinlys, fx små hvide juletræslys sat fast i tøjklemmer af træ. Sæt lysene rundt omkring på bordet med løs hånd. Det er enkelt - og på en gang råt og sødt. Bordkort kan laves af hvide kræmmerhuse eller hjerter. Læg dem fx. på en rød serviet. |

Små bundter af hel kanel bundet sammen med et rødt/hvidt bånd vil være søde indslag rundt på bordet. |
|
Kombinationen sort/hvid giver et stramt og grafisk udtryk. Vælg sort eller mørkegrå dug og servietter - og hvide tallerkener. Pynt de hvide tallerkener med med et smalt sort bånd sat på skrå (sæt dem fast med tape under tallerkenkanten eller sæt dem i klem).
Sæt store hvide bloklys direkte på bordet med sorte bånd omkring. Bordkort kan være sort tusch på hvidt karton. Læg evt. grene af mistelten eller snebær rundt omkring på dugen med tilfældig hånd. |

|