Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Bryllupsklip

Indbydelseskort


Materialer:
Du skal bruge hvidt karton, meleret papir, fortinnet tråd i to tykkelser, perler, saks, limstift, evt. lineal og nål.

Fremgangsmåde:
• Fold et stykke A5 karton (21x14,8 cm) på midten. Forrids evt. med en nål langs en lineal, så bliver foldningen pænere.
• Klip papiret til, og lim det fast på forsiden så det er 7 mm fra siderne.
• Stik to huller langs papiret, 3 cm fra bunden.
• Form et hjerte af den tykkere tråd (trådens længde er ca. 40 cm). Start i hjertets midte og vikl tråden om i hjertets bund.
• Træk perler på den tyndere tråd og vikl den om hjertet.
• Stik hjertets ender ind gennem hullerne i kortets forside og vikl dem sammen.

 


Bordkort
Materialer:
Du skal bruge hvidt karton, meleret papir, fortinnet tråd i to tykkelser, perler, saks, limstift, tape, evt. lineal og nål.

Fremgangsmåde:
• Klip et stykke karton 9x8 cm.
• Fold kortet på midten, forrids evt. med en nål langs en lineal, så bliver foldningen pænere.
• Klip papiret til, og lim det fast på forsiden, så det er 5 mm fra siderne. Klip to små hakker ind i foldningen i toppen.
• Form et hjerte af den tykkere tråd (trådens længde er ca. 25 cm). Start i hjertets midte og vikl tråden om i hjertets bund.
• Træk perler på den tyndere tråd og vikl den om hjertet.
• Buk hjertets ender omkring toppen af kortet, og lim dem fast med tape på indersiden. Brug hakkerne til at holde tråden fast.

 

Vase
Materialer:
Du skal bruge en Matilde café flaske, fortinnet tråd i to tykkelser og perler.

Fremgangsmåde:
• Vikl den tykkere tråd rundt om glassets top, start i midten af tråden. Vikl tråden om , så det omviklede stykke bliver ca. 4 cm. Form hjertet og vikl tråden om i hjertets bund.
• Bøj trådens ender om på bagsiden og vikl dem sammen og klip enderne til.
• Træk perler på den tyndere tråd og vikl den om hjertet.

 

Serviet
Materialer:
Du skal bruge middagsserviet, fortinnet tråd i to tykkelser og perler.

Fremgangsmåde:
• Form et hjerte af den tykkere tråd (trådens længde er ca. 30 cm). Start i hjertets midte og vikl tråden om i hjertets bund.
• Træk perler på den tyndere tråd og vikl den om hjertet.
• Siksak-fold servietten i bløde læg og vikl hjertets ender rundt om servietten og vikl dem sammen.

 

Lysdekoration
Materialer:
Du skal bruge stearinlys, fortinnet tråd i to tykkelser og perler.

Fremgangsmåde:
• Form et hjerte af den tykkere tråd (trådens længde afhænger af lyset). Start i hjertets midte og vikl tråden om i hjertets bund.
• Træk perler på den tyndere tråd og vikl den om hjertet.
• Vikl hjertets ender rundt om lyset og vikl dem sammen.