Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Dessertskal med passionsfrugtcreme

En smuk og dejlig dessert, som kan portionsanrettes og gøres klar i forvejen.

Fest, Desserter Dessertskal med passionsfrugtcreme fra Karolines Køkken, En smuk og dejlig dessert, som kan portionsanrettes og gøres klar i forvejen. (fest)
Bedøm opskrift : Giv din vurding af retten
 
(15 bedømmelser)
Dessertskal med passionsfrugtcreme
6 Portioner

Bemærk: Opskriften er blevet skaleret, så mål og tider kan variere.

Dessert til 6 - 12 stk

  • Passionsfrugtcreme
  • 2½ dl Karolines Køkken® Cremefraiche 38%
  • 1¼ dl Karolines Køkken® Piskefløde 38%
  • 4 modne passionsfrugter (ca. 175 g)
  • 4 spsk flormelis
  • 1 spsk vaniljesukker
  • 4 tsk fintrevet citronskal (usprøjtet)
  • 200 g ren, rå marcipan
  • 50 g mørk chokolade (ca. 55% kakao)
  • Pynt
  • citronskal (usprøjtet) i tynde strimler
  • friske citronmelisseblade eller citronverbena

  • Bagetid: 13-15 min. ved 175°.

Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 11840 kJ
Energifordeling: Protein: 5%, Kulhydrat: 29%, Fedt: 66%

Ekstra information Fryseegnet: Ja , Tilberedningstid:

Opskriften tilhører kategorierne Fest, Danmark, Forår, Sommer

Passionsfrugtcreme: Pisk cremefraichen og fløden stiv med en håndmixer. Skær passionsfrugterne midt over. Skrab "kødet" ud med en teske - gem skallerne. Vend flødeskum og cremefraiche sammen med flormelis, vaniljesukker, citronskal og "kødet" fra frugterne. Stil passionsfrugtcremen tildækket i køleskabet i mindst 15 min. Smag til.

Del marcipanen i 12 stykker og tril dem til kugler. Rul hver kugle ud mellem 2 stykker plastfolie (ca. 6 cm i diameter). Pak de 8 halve passionsfrugtskaller ind i alufolie og stil dem på en plade med bagepapir. Læg et stykke marcipan over alukuglerne - marcipanen må ikke røre bagepladen. Bag de 8 marcipanskåle midt i ovnen ca. 10 min., til de begynder at tage farve. Læg et stykke bagepapir over og bag i yderligere 3-5 min. til de er let gyldne. Lad marcipanskålene køle lidt af og tag dem forsigtigt af skallerne. Pak nyt alufolie om 4 af skallerne og bag de sidste 4 marcipanskåle på samme måde. Knæk chokoladen i mindre stykker og smelt dem i en skål i vandbad. Pensl et tyndt lag chokolade på indersiden af marcipanskålene og lad chokoladen stivne.

Ved serveringen: Fordel passionsfrugtcremen i marcipanskålene - brug evt. en sprøjtepose. Pynt dem og server straks.

Tip: Du kan fryse dessertskallerne. Spis dem frosne som "isbåde" eller lade dem tø 5-6 timer i køleskabet.

Kilde :

Karolines Køkken

Opskrifterne bliver udviklet efter 'De otte bud'.

 
Tip fra andre
 
  1. Stella - 08. oktober 2012

    Det er en virkelig god og nem dessert, som imponerer gæsterne. Jeg synes dog cremen bliver lidt tynd - er der mulighed for, at man kan komme husblas i til at gøre det mere fast? Og i så fald, skal jeg koge det og komme det i til sidst, eller hvad vil være bedst?

  2. Mette Lebeck, Karolines Køkken - 30. december 2011

    Hej Anne. Ja, der beregnes 2 dessertskaller pr. person. Du kan godt udskifte passionsfrugt med en anden smag, fx bær, citron, appelsin eller helt undlade frugt, så du bare har en vaniljecreme. Vær dog opmærksom på, at du så ikke har skallerne fra passionsfrugten til at forme dejen efter. Mvh Mette Lebeck

  3. Anne Hansen - 28. december 2011

    Det fremgår af opskriften at den er beregnet til 6 personer, men der står at man skal lave 12 skaller - er det fordi I beregner to skaller pr person, eller hvordan skal det forstås? Har I desuden et alternativ til passion frugt?

   

Hvordan gjorde du? Giv et godt tip

Indtast nedenstående nummer med tal
(f.eks. Ethundredetreogfyrre = 143)

Hvorfor skal jeg det?

Mangler du inspiration? Let hverdagen med en madplan

Peberfrugtsuppe med sprød gremolata

Tilmeld dig vores ugentlige madplan og gør indkøbet og planlægningen af aftensmaden lidt nemmere!

Ugens afstemning

Hvad er det vigtigste for dit valg af piskefløde når du står i supermarkedet?

Stem Se resultater

Arla shoppen

Se vores udvalg i Arla Shoppen

Nu kan du købe Karoline koen, kort, forklæder, kogebøger og meget mere i vores nye webshop.

Har du bedømt en opskrift? Se de seneste bedømte her

Karolines Køkken på facebook