Enchiladas med bønner

Enchiladas med bønner

30 min
Sprøde enchiladas med bønner og linser. Fyldet er enkelt og hurtigt at tilberede og er dejligt krydret med spidskommen og hvidløg. For et ekstra kick af chili har vi tilsat revet Tex Mex ost, som både er inde i enchiladaen og ovenpå som gratinering. Server dine enchiladas med en frisk tomatsalsa og en kølig skefuld skyr.
https://www.arla.dk/opskrifter/enchiladas-med-bonner/

Sådan gør du

Gratinering:

Ca. 10 min. ved 200° - varmluft.

Fyld til enchiladas
  • Lad olien blive varm i en pande ved kraftig varme, og svits løg, hvidløg og chili i ca. 2 min.
  • Skyl linserne under koldt vand og lad dem afdryppe i en sigte. Tilsæt boullion, tomater, linser, spidskommen og salt. Lad det koge ved svag varme i ca. 10 min. - rør af og til.
  • Hæld bønnerne til afdrypning i en sigte, skyl dem og bland dem sammen med resten af fyldet. Lad dem koge med i ca. 2 min. Smag til.
Enchiladas
  • Fordel fyldet på de 8 pandekager og drys med halvdelen af osten.
  • Rul pandekagerne og læg dem i et ovnfast fad (ca. 20 x 30 cm) med lukningen nedad.
  • Drys resten af osten over og gratiner pandekagerne midt i ovnen.
Tomatsalsa
  • Bland tomat, agurk og de øvrige ingredienser sammen i en skål og smag til.
  • Server de varme enchiladas med tomatsalsa og kvar eller skyr.

Enchiladas er en god opskrift til at få brugt rester. Tilsæt evt revne grøntsager til saucen og brug de osterester, du har i køleskabet.

Energiindhold for hele retten:

10346 kJ / 2473 kcal

Næringsindhold pr. 100g

423 kJ / 101 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,6 g
Protein: 25,7 % 6,4 g
Kulhydrat: 48,8 % 12,1 g
Fedt: 25,5 % 2,9 g
Mere inspiration

Mere inspiration med mexicanske undertoner...

Relateret video
Sådan snitter du løg

Mangler du teknikken til at snitte løg hurtigt og effektivt? Karolines Køkkenskole viser, hvor nemt det er at snitte løg med den rigtige teknik. 

Ingredienser

Se den {klassiske} version
Fyld til enchiladas
2 dl Kogende grøntsagsbouillon
45 g Tørrede belugalinser (ca. ½ dl)
1 tsk Olivenolie
1 Finthakket løg (ca. 75 g)
3 Små finthakkede fed hvidløg
1 dåse Hakkede tomater (ca. 400 g)
½ tsk Stødt spidskommen
1½ tsk Groft salt
1 dåse Kidneybønner (ca. 420 g)
8 Mellem fuldkornstortillaer
175 g Revet tex mex ost
Tomatsalsa
250 g Cherrytomater i tern
1 Agurk i tern (ca. 250 g)
½ Rødløg i tynde ringe (ca. 25 g)
1 Stor finthakket grøn chilipeber
1 Lille finthakket fed hvidløg
1 spsk Hakket frisk koriander
¼ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Tilbehør
250 g Kvark eller Cheasy® skyr naturel