Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Grydestegt culotte med marinerede kartofler og purløgssauce

Grydestegt culotte med marinerede kartofler og purløgssauce fra Karolines Køkken
Bedøm : Giv din vurding af retten 2
 
(5 bedømmelser)
Del
12 Portioner

Bemærk: Opskriften er blevet skaleret, så mål og tider kan variere.

Hovedret til 12

  • Marinerede kartofler
  • 1½ kg små, nyekogte og pillede kartofler
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • ½ dl hvidvinseddike
  • 5 dl vindruekerneolie
  • 2 dl vand
  • 3 spsk frisk, klippet purløg
  • Grønsager
  • 2 liter vand
  • 1½ tsk groft salt
  • 675 g rensede haricots verts
  • 425 g rensede sukkerærter
  • 24 rensede forårsløg (ca. 225 g)
  • Grydestegt culotte
  • culotte (a ca. 1 kg)
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 50 g smør
  • ½ dl vand
  • Purløgssauce
  • ¼ liter Arla Karolines Køkken® Piskefløde 38%
  • ½ liter Arla Karolines Køkken® Cremefraiche 18%
  • ½ liter Arla Karolines Køkken® Cremefraiche 38%
  • 1 knust fed hvidløg
  • 2 spsk frisk, klippet purløg
  • 1 tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • Stegte cherrytomater
  • 36 cherrytomater (ca. 525 g)
  • 1 spsk smeltet smør
  • 1½ tsk herbes de provence - fransk krydderiblanding
  • Tilbehør:
  • brød

  • Stegetid for tomater: Ca. 5 min. ved 225°.

Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 67460 kJ
Energifordeling: Protein: 13%, Kulhydrat: 18%, Fedt: 69%

Ekstra information Fryseegnet: Nej , Tilberedningstid:

Opskriften tilhører kategorierne Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Marinerede kartofler: Skær kartoflerne i skiver. Fordel dem i to store fade. Pisk ingredienserne til marinaden sammen og hæld den over kartoflerne. Stil fadene tildækket i køleskabet i mindst 2 timer.

Grønsager: Bring vand tilsat salt i kog i en gryde. Kog bønnerne i ca. 2 min. Tag dem op med en hulske og lad dem dryppe af. Kog sukkerærter og forårsløg hver for sig i ca. 1 min. Lad grønsagerne køle af.

Grydestegt culotte: Vej stegene og beregn stegetiden pr. culotte (4 min. pr. 100 g kød, incl. bruning). Rids evt. fedtlaget og gnid stegene med salt og peber. Lad halvdelen af smørret blive gyldent i en gryde. Brun den ene steg (den største) på begge sider og tag den op. Brun den anden steg i resten af smørret. Kom den første steg tilbage i gryden og tilsæt vand. Steg dem ved svag varme og under låg. Vend stegene efter ca. halvdelen af stegetiden og steg dem færdige. Mål evt. med et stegetermometer kødets centrumstemperatur. Den skal være ca. 55°. Tag stegene op og lad dem hvile tildækket i ca. 15 min.

Purløgssauce: Pisk fløden let og cremet. Vend forsigtigt cremefraiche og de øvrige ingredienser i og smag til. Lad saucen stå tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Rør den op inden serveringen.

Stegte cherrytomater: Skær et kryds i tomaterne og stil dem i et ovnfast fad. Pensl dem med smør og drys med herbes de Provence. Steg dem midt i ovnen.

Ved serveringen: Skær kødet i skiver og anret dem på store portionstallerkener sammen med marinerede kartofler, grønsager og de stegte cherrytomater. Kom lidt af marinaden fra kartoflerne over grønsagerne. Kom lidt af purløgssaucen på tallerkenerne og server resten i skåle ved siden af.

Kilde :

Karolines Køkken

Karolines Køkken

Opskrifterne bliver udviklet efter 'De otte bud'.

 
Tip fra andre
 
  1. Jesper - 22. april 2012

    Jeg tilberedte stegen i gryden først, og brunede den af bagefter. Det giver en mere sprød stegeskorpe og en bedre karamelisering af overfladen. Desuden kom jeg lidt friske timiankviste og knust hvidløg i ved stegningen. Til purløgssaucen brugte jeg kun den halve mængde fløde (ellers bliver saucen for tynd), og kun 18% creme fraiche. 38% bliver let for sød og dessertagtig. For at få en tykkere og mere cremet konsistens, drænede jeg desuden creme fraichen. Og så skal der mindst 3 gange så meget purløg i. Desuden krydrede jeg også med revet citronskal og friskkværnet sort peber. Tomaterne krydrede jeg med frisk, finthakket merian, timian, rosmarin og basilikum. Så kom jeg lidt revet parmasan ovenpå, og lod dem blive i ovnen til de var møre og parmasanen var smeltet - det tog noget længere end de 5 minutter I skriver i opskriften. Brødet bagte jeg kun 10 minutter første gang (forbagning). Efter optøningen, dyppede jeg brødene i vand og satte dem ind i en kold ovn, og skruede op til 200 grader, og bagte dem til de var gyldne og sprøde. Heldigvis gennemprøvede min søster opskriften i god tid inden konfirmationen. Hun var ikke ret tilfreds med resultatet første gang, hvor hun lavede det direkte efter opskriften. Så lavede jeg det med de ovenstående ændringer. Det hjalp gevaldigt på både smag, konsistens og udseende.

   

Hvordan gjorde du? Giv et godt tip

Indtast nedenstående nummer med tal
(f.eks. Ethundredetreogfyrre = 143)

Hvorfor skal jeg det?

Vind en festmiddag

Vind en festmiddag eller en ugentlig præmie fra Le Creuset

I 50 år har Arla Karolines Køkken® givet danskerne en hjælpende hånd i køkkenet - og det fejrer vi med en stor kon-kurrence: Vind en festmiddag, hvor kokken fra Arla Karolines Køkken® laver maden til dig og dine gæster eller en ugentlig præmie fra Le Creuset®. 

Karolines Køkken Kneb

Karolines KøkkenKneb

Ved du, hvordan du parterer en fersk kylling? Se madlavningsvideoer med Bo Bech og teknikvideoer fra Arla Karolines Køkken® her.


To nye hytteostvarianter

Arla Karolines Køkken® hytteost

Nu er der fire varianter af Arla Karolines Køkken® Hytteost med hver deres spændende smag. Prøv de to lækre nyheder med smag af “4 slags løg” og “Grillet peberfrugt”.

Lige nu kan du dele din egen hytteostopskrift med os og deltage i konkurrencen om Royal Copenhagen Mega Mussel.

Ugens afstemning

Hvad koster den billigste mælk?

Hvad koster den billigste liter mælk (skummet/mini) i supermarkedet?

Stem Se resultater

Har du bedømt en opskrift? Se de seneste bedømte her

Vind sommerens forbrug af Arla® koldskål og Karen Volf kammerjunker

Mangler du inspiration? Tilmeld dig ugens madplan

Grønkålssalat med pasta og ostechips

Tilmeld dig vores ugentlige madplan og få opskrifter fra Arla Karolines Køkken® til ugens hverdage.