Helstegt urtekylling

Helstegt urtekylling

60+ min
Helstegt kylling med krydderurter, en rigtig god variant.
https://www.arla.dk/opskrifter/helstegt-urtekylling/

Sådan gør du

  • Rens, skyl og tør kyllingen.
  • Riv citronskallen groft og skær citronen i både. Løsn skindet på brystsiden og kom halvdelen af citronskal og krydderurter ind under. Kom citronbådene ind i kyllingen og bind benene sammen.
  • Læg kyllingen i et ovnfast fad og pensl med soja. Drys med salt, peber, resten af citronskallen og krydderurterne.
  • Steg kyllingen midt i ovnen ca. 1 time ved 200°. Hæld vand ved efter ca. 45 min. og steg videre i ca. 15 min.
  • Mål med et stegetermometer kødets centrumstemperatur den skal være ca. 70°.
  • Hæld skyen fra bradenpanden i en gryde (gennem en sigte).
  • Tilsæt fløde, krydderurter, salt og peber og bring saucen i kog. Smag til.
  • Server den stegte urtekylling sammen med sauce, ris og broccoli.
Energiindhold for hele retten:

9354 kJ / 2236 kcal

Næringsindhold pr. 100g

524 kJ / 125 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,8 g
Protein: 26,8 % 8,3 g
Kulhydrat: 39 % 12 g
Fedt: 34,2 % 4,8 g
Mere inspiration

Prøve også denne skønne opskrift på helstegt kylling i ovn.

Relateret video
Sådan parterer du kylling

Har du brug for hjælp til partering? Se hvordan du parterer kylling og andre fjerkræ som and, kalkun og gås med Karolines Køkkenskole.

Ingredienser

1 Kylling
½ Citron (usprøjtet)
½ dl Hakkede krydderurter, fx basilikum, purløg og persille
1 tsk Sojasauce
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber
1 dl Vand
2½ dl Madlavningsfløde
½ dl Hakkede krydderurter, fx basilikum, purløg og persille
¼ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Tilbehør
240 g Kogte brune ris, parboiled
600 g Dampede broccoli