Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Lady & Vagabonden spaghetti med kødboller og spicy tomat-flødesauce

En romantisk spise - hvis man tænker på tegnefilmen!!

Hovedretter, Middelhavet, Kød Lady & Vagabonden spaghetti med kødboller og spicy tomat-flødesauce fra www.arla.dk, En romantisk spise - hvis man tænker på tegnefilmen!!
Bedøm opskrift : Giv din vurding af retten
 
(52 bedømmelser)
Lady & Vagabonden spaghetti med kødboller og spicy tomat-flødesauce
2 Portioner

Bemærk: Opskriften er blevet skaleret, så mål og tider kan variere.

Hovedret til 2

  • Kødboller
  • 1 finthakket zittauerløg (ca. 100 g)
  • 1 lille knust fed hvidløg
  • revet skal og saft af 1 citron
  • 400 g hakket oksekød (ca. 6% fedt)
  • 1 æg
  • 1 spsk vand
  • ½ tsk cayennepeber
  • 1½ tsk groft salt
  • Sauce
  • 1 spsk Arla Kærgården® Steg & Bag
  • 1 grofthakket zittauerløg (ca. 100 g)
  • 1 lille grofthakket fed hvidløg
  • 1 spsk tørret basilikum
  • ½ tsk cayennepeber
  • 2 dåser hakkede tomater (ca. 800 g)
  • 2 tsk sukker
  • 1 tsk groft salt
  • ½ dl Karolines Køkken® Piskefløde 38%
  • Hertil
  • 300 g tørret pasta, fx spaghetti
  • 150 g salat, fx rucolasalat


Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 7440 kJ
Energifordeling: Protein: 28%, Kulhydrat: 36%, Fedt: 36%

Ekstra information Fryseegnet: Ikke afprøvet , Tilberedningstid:

Opskriften tilhører kategorierne Kød, Middelhavet, Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Kødboller: Rør løg og de øvrige ingredienser sammen og lad blandingen hvile tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Form herefter boller med en teske eller med hænderne - til valnøddestørrelse. Der bliver 15-20 stk.

Sauce: Lad fedtstoffet blive varmt i en sauterpande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løg, hvidløg, basilikum og cayennepeber i ca. 2 min. - til løgene er klare. Tilsæt tomater, sukker og salt og lad saucen koge ved svag varme og under låg i ca. ½ time. Kom kødbollerne i saucen og lad dem koge ved svag varme og under låg i ca. 10 min. eller til kødbollerne kommer til overfladen. Tilsæt fløde og smag til.

Kog imens spaghettien efter anvisningen på emballagen. Server spaghetti og kødboller sammen med en skål grøn salat.

Tips: Juster cayennemængden efter smag. Oksekødet kan med fordel erstattes af lammekød eller kalv og flæsk.

Kilde :

 
Tip fra andre
 
  1. Thuller - 29. januar 2013

    Jeg gav kødbollerne et lille opkoge i vand først, de var faste også da jeg varmede op dagen efter. Dejlig ret.

  2. Kasper - 13. januar 2013

    Kødbollerne kan med stor fordel brunes på en pande.. Kun brunes! Det giver dem en god smag og holder dem gode faste ;)

  3. PF - 08. november 2012

    Ej, det er helt umuligt med de kødboller. Jeg har lavet retten 3 gange nu, og både prøvet at mase dem i hånden, rulle i mel osv og det er helt håbløst at få dem til at hænge sammen.

  4. Ida - 15. november 2011

    Der er mere end nok til 2 personer. Har lavet den til 4, og der var der rigeligt, hvis bare pastamængden opjusteres.

  5. Jette - 27. februar 2011

    Jeg har haft rigtig god erfaring med at bruge cremefine 7% - saucen bliver stadig lækker og cremet og så sparer man lidt kalorier.

  6. sanne - 15. januar 2011

    glemte lige at skrive når man former bollerne skal det gøres i hænderne så de trykkes godt sammen

  7. sanne - 15. januar 2011

    har lavet den mange gange og det er nemt den skal bare stå og små simmer og så kan den fryses

  8. Camilla - 11. marts 2010

    Jeg kunne ikke få det til at fungere med at koge kødbollerne i sovsen. Heller ikke selvom de blev vendt i mel. Måske gør jeg noget forkert, men sovsen er jo tyk, og der er i hvert fald ikke noget der stiger op til overfladen. Desuden er det svært at røre i sovsen (fløden skal i efter kødbollerne) uden at kødet går i stykker. Jeg endte med at koge halvdelen af kødbollerne i en gryde med vand, som når man laver boller i karry. Det vil jeg nok gøre fremover med hele portionen.

  9. Anne Sørensen - 09. juni 2009

    Fulgte Jeanettes tip - De blev perfekte.

  10. jeanette - 12. januar 2009

    Fastere kødboller
    Jeg vender kødbollerne i mel inden jeg smider dem i sovsen, så er de fine og de bliver ikke til "kødsovs". Et gammelt italiensk tip :0)

  11. Britt - 15. marts 2008

    kødboller
    Løgene kan sagtens erstattes med 8 store blendede løg.

  12. Christina Svendsen - 11. februar 2008

    Tip til fastere kødboller
    Jeg har lavet opskriften en del gange, og den smager fantastisk! Dog synes jeg at farsen bliver alt for løs, og kødbollerne skiller ad og bliver mere til kødsovs hvis der ikke kommer noget "bindemiddel" i farsen, f.eks. mel, rasp eller franskbrødkrumme.

   

Hvordan gjorde du? Giv et godt tip

Indtast nedenstående nummer med tal
(f.eks. Ethundredetreogfyrre = 143)

Hvorfor skal jeg det?

Mangler du inspiration? Let hverdagen med en madplan

Peberfrugtsuppe med sprød gremolata

Tilmeld dig vores ugentlige madplan og gør indkøbet og planlægningen af aftensmaden lidt nemmere!

Ugens afstemning

Kold sauce med cremefraiche

Hvilken smag ville du foretrække, hvis du skulle have en kold sauce?

Stem Se resultater

Arla shoppen

Se vores udvalg i Arla Shoppen

Nu kan du købe Karoline koen, kort, forklæder, kogebøger og meget mere i vores nye webshop.

Har du bedømt en opskrift? Se de seneste bedømte her

Karolines Køkken på facebook