Gode råd
Couscoussalat med ost og appelsin
Couscousgryn er lavet af hvede og stammer oprindeligt fra Nordafrika. Nu kan man få forkogte couscousgryn i de fleste supermarkeder. Skal det gå lidt hurtigt, kan du servere stegte kyllingefileter til couscoussalaten i stedet for kyllingelår.
Lasagne med fisk
Andre typer af hvid fisk passer også fint i lasagnen, fx skrubbe-, ising- eller rødspættefileter. MornaySauce kan erstattes af Karoline’s Mild OsteSauce.
Gulerodssuppe
Har man lyst, smager det dejligt med et drys sprødstegt bacon på suppen.
Koteletter med champignoner og ost
Det smager også godt med enten kartofler eller ris til koteletter med champignoner og ost.
Nytårsmenu
Røget hellefisk i kalvebouillon
Forretten kan gøres klar, så man blot mangler at hælde bouillon over og grille eller bage fisken.
Grill eller bag den røgede hellefisk mens mørbraden hviler og inden de salte kartofler bliver bagt.
Marineret oksemørbrad og saltkartofler
Oksemørbraden kan steges, så den hviler ½-1 time. Pak kødet rigtig godt ind i alufolie og flere lag rene viskestykker. Kødet vil holde sig lunt, uden at være brandvarmt. Men hvis blot sauce, kartofler og grønsager er godt varme, er det i orden. Kartoflerne kan stå klar på bagepladen i et par timer, så de blot mangler at blive stegt i ovnen. Grønsagerne kan ligge rengjorte i køleskabet i flere timer, men de bliver mest lækre, hvis de bliver tilberedt lige før de skal spises. Saucen kan gøres færdig, når stegen er kommet ud af ovnen og blot varmes igen, når den skal spises.
Islagkage med kokos og bagt ananas
Is, bunde og bagt ananas kan også laves med almindeligt hvidt sukker (melis). Lime kan erstattes af citron.
Alternativ
Hvis du gerne vil bruge madplanen som kostplan, kan du erstatte nytårsmenuen med Chiligryde med rissalat