Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold


Madplan for uge 48

  • Mandag

    Sprød kylling med rodfrugter

    60+ min

    14 ingredienser

    • Bagetid: Ca. 45 min. ved 225°.
    Klip gump, rygsøjlen og vingespidserne af kyllingen. Del den i 6-8 stykker. Rens kyllingen for eventuelle rester af blod. Læg kyllingestykkerne på en rist og pensl skindet med ca. 1½ tsk af fedtstoffet. Drys med salt og peber.

    Fordel, i et ovnfast fad (ca. 25 x 25 cm), grønsager, rosiner, appelsinskal og -saft. Drys med salt og peber og dryp resten af fedtstoffet over. Stil fadet på en bageplade og læg risten med kyllingestykker over grønsagerne, så kyllingen drypper ned i fadet. Bag kylling og grønsager midt i ovnen.

    Ved serveringen: Anret kyllingen på et fad og fordel appelsinstykkerne mellem de varme grønsager. Server straks med brød til.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 13750 kJ
    Energifordeling: Protein: 24%, Kulhydrat: 42%, Fedt: 34%

  • Tirsdag

    Kartoffelsuppe med torsk

    45 min

    15 ingredienser
    Vend torsken med salt og stil den tildækket i køleskabet i ca. 15 min. Skyl fisken.

    Smelt smørret i en stor tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits kartofler og halvdelen af porrerne i ca. 1 min. Tilsæt bouillon og kog grønsagerne ved svag varme og under låg i ca. 20 min. eller til de er møre. Blend suppen i mindre portioner (fyld kun blenderglasset 1/3 op). Blend hver portion ved hurtigste hastighed i ca. 30 sek. Hæld suppen tilbage i gryden. Vend majsstivelse i 2 dl af fraichen og rør det i suppen sammen med salt og peber. Kog suppen ved svag varme og under omrøring i ca. 2 min. Smag til.

    Bring imens vand tilsat salt i kog i en gryde. Kom gulerødder, resten af porrerne og den saltede torsk i vandet og læg låg på. Tag, efter ca. 2 min., gryden af varmen og lad fisk og grønsager trække i yderligere ca. 2 min. Hæld vandet fra.

    Ved serveringen: Hæld suppen i varme dybe tallerkener. Fordel gulerødder, porrer og fisk i tallerkenerne og kom resten af fraichen og de ristede løg på toppen.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 8870 kJ
    Energifordeling: Protein: 23%, Kulhydrat: 50%, Fedt: 27%

  • Onsdag

    Svampelasagne

    60+ min

    17 ingredienser

    • Bagetid: Ca. 45 min. ved 200°.

    Hak de tørrede svampe fint med en kniv eller i en hurtighakker. Lad olien blive varm i en pande. Steg champignonerne ved kraftig varme i ca. 5 min., eller til de er gyldne og tørre. Tilsæt porrer, løg, hvidløg, de tørrede svampe, salt og peber og svits i ca. 1 min. Kom vand i svampeblandingen og kog i ca. 2 min.

    Rør ostesauce og mælk sammen. Læg ingredienserne lagvis i et smurt ovnfast fad (ca. 6 x 22 x 27 cm) således: Halvdelen af svampeblandingen, 4 lasagneplader og 3 dl ostesauce. Gentag med resten af ingredienserne. Drys ost og rasp over og bag lasagnen midt i ovnen. Lad den trække tildækket på køkkenbordet i ca. 10 min.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 10260 kJ
    Energifordeling: Protein: 20%, Kulhydrat: 56%, Fedt: 24%

  • Torsdag

    Stegte kødboller med karrysauce

    45 min

    17 ingredienser
    Bland det hakkede kød med salt. Dyp en spiseske i koldt vand og form farsen til 20 små kødboller - på størrelse med valnødder. Lad olien blive varm i en pande. Steg kødbollerne først ca. min. 2 min. ved kraftig varme og derefter ca. 5 min. ved jævn varme - ryst panden så de bliver stegt på alle sider. Tag kødbollerne op og hold dem varme.

    Lad olien blive varm i en tykbundet gryde. Tilsæt karry og lad det bruse af. Svits løgene i ca. ½ min. Drys mel i under omrøring, tilsæt vand og lad løgene koge ved svag varme i ca. 2 min. Tilsæt cremefraiche, mangochutney, salt og peber og bring atter saucen i kog. Kog karrysaucen ved varme og under omrøring i ca. 3 min. Smag til.

    Tip: Hvis saucen er for tyk, kan den tilsættes lidt ekstra vand.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 13510 kJ
    Energifordeling: Protein: 18%, Kulhydrat: 52%, Fedt: 30%

  • Fredag

    Pasta med fyldig tomatsauce

    30 min

    14 ingredienser
    Kom pastaen i en stor gryde med kogende vand tilsat salt. Kog pastaen ved jævn varme og uden låg i ca. 15 min. - pastaen skal have "bid" men ikke være rå.

    Lad imens smørret smelte i en sauterpande, ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits champignonerne i ca. 2 min. Tilsæt peberfrugt og svits i yderligere ca. 1 min. Tilsæt sauce, tomatpuré, ærter, salt og peber. Bring saucen i kog.

    Hæld pastaen til afdrypning i en sigte. Kom den tilbage i gryden og vend den sammen med den fyldige tomatsauce og basilikum. Smag til.

    Ved serveringen: Hæld pastaen i en stor varm skål, drys med halvdelen af osten og pynt med basilikumblade. Server straks med resten af osten til drys.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 11660 kJ
    Energifordeling: Protein: 28%, Kulhydrat: 48%, Fedt: 24%


Gode råd:
Sprød kylling med rodfrugter
I stedet for at bruge en hel kylling kan du bruge 8 kyllingeoverlår.

Kartoffelsuppe med torsk
Torsken kan erstattes af anden hvid fisk, fx skrubbe eller ising. Sprødstegt bacon smager også godt som drys på toppen af suppen

Svampelasagne
Du kan også bruge friske lasagneplader. Beregne 200 g friske plader. De tørrede svampe er mest med som et krydderi, der giver en dejlig kraftig svampesmag. De kan evt. udelades.

Stegte kødboller med karrysauce
Kødbollerne kan koges ca. 10 min. i 1 liter grønsagsbouillon.

Pasta med fyldig tomatsauce
Stegte svinekoteletter eller skinkeschnitzler kan erstatte flanksteaken.


Mangler du inspiration? Tilmeld dig ugens madplan

Grønkålssalat med pasta og ostechips

Tilmeld dig vores ugentlige madplan og få opskrifter fra Arla Karolines Køkken® til ugens hverdage.

Madspild

Tips og tricks på video

Her kan du se 5 videoer om madspild, og lære mere om hvordan du reducerer madspildet i din hverdag.

Vind en festmiddag

Vind en festmiddag eller en ugentlig præmie fra Le Creuset

I 50 år har Arla Karolines Køkken® givet danskerne en hjælpende hånd i køkkenet - og det fejrer vi med en stor kon-kurrence: Vind en festmiddag, hvor kokken fra Arla Karolines Køkken® laver maden til dig og dine gæster eller en ugentlig præmie fra Le Creuset®. 

Hvad er en madplan?

Hvad er en madplan?

En madplan er mad til ugens 5 hverdage.

Den er sammensat af:

  •  En køddag
  • En fiskedag
  • En dag med fjerkræ
  • En grøn dag.
  • Den sidste dag står åben.

Den sidste dag kan enten være en ekstra fiske-, fjerkræ eller køddag. Det kan også være en dag, der er særlig nem og hurtig. Eller det er dagen, hvor der bliver brugt op af de råvarer der er tilovers fra andre af ugens dage.

Opskrifterne i madplanerne har max. 30% energi fra fedt. Retterne er varierede. Der er godt med grønsager i og ofte fuldkorn.

Du får en indkøbsseddel med og kan købe stort ind en gang ugentlig.

Vi bestræber os på, at maden er nem at lave og som regel hurtig. Og vi bruger så vidt muligt op og udnytter råvarerne så godt som muligt, så du ikke står med en masse rester, når ugen er omme.