Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold


Madplan for uge 8

  • Mandag

    Med inspiration af den indiske tandoori kylling.

    Krydrede kyllingelår og bagte kartofler

    Med inspiration af den indiske tandoori kylling.

    60+ min

    11 ingredienser

    • Bagetid: Ca. 1 time ved 225°.
    Fjern skindet fra kyllingestykkerne og læg dem i en bradepande (ca. 20 x 30 cm). Vend fraiche, barbecuesauce, salt og peber sammen og hæld blandingen over kyllingestykkerne.

    Bagte kartofler: Vask kartoflerne grundigt og tør dem. Skær hver kartoffel (næsten igennem) i tykke skiver.

    Sæt bradepanden med kyllingestykkerne på en plade med bagepapir og læg kartoflerne ved siden af. Smelt smørret, pensl kartoflerne og drys med salt og peber. Bag kyllingelår og kartofler midt i ovnen.

    Ved serveringen: Læg bønnerne i et stort, varmt fad sammen med kyllingestykkerne. Server de bagte kartofler óg fraiche til.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 10540 kJ
    Energifordeling: Protein: 25%, Kulhydrat: 46%, Fedt: 29%

  • Tirsdag

    Fiskepinde med krydret bulgur

    45 min

    16 ingredienser
    Krydret bulgur: Kom bulguren i en gryde med kogende bouillon tilsat salt. Kog bulguren ved svag varme og under tætsluttende låg i ca. 10 min. Tag gryden af varmen og lad bulguren hvile, stadig under låg, i ca. 10 min.

    Bearnaisedressing: Rør æggeblomme, bearnaiseessens, sukker og salt sammen i en skål. Vend Cheasy fraiche i og stil dressingen tildækket i køleskabet i mindst 15 min. Smag til.

    Krydret bulgur, fortsat: Kom grønsager og abrikoser i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad blandingen trække i ca. 5 min. Lad grønsager og frugt dryppe af i en sigte og vend dem i den varme bulgur. Smag til.

    Rens, skyl og tør imens fiskefileterne. Skær fisken i lange strimler og kom dem i en plastikpose egnet til madvarer sammen med raspen. Ryst posen godt, så der kommer rasp på alle fiskestykkerne. Lad olien blive varm i en pande. Tag fiskestykkerne op af posen og steg dem ved kraftig varme ca. 1 min. på hver side. Drys fiskepindene med salt og peber.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 12150 kJ
    Energifordeling: Protein: 22%, Kulhydrat: 51%, Fedt: 27%

  • Onsdag

    Quesedilla med bønner - fyldte madpandekager

    30 min

    13 ingredienser

    • Bagetid: Ca. 10 min. ved 225°.
    Hæld bønnerne i en sigte, brus over med koldt vand og lad dem dryppe af. Læg 4 af pandekagerne på hver sit stykke bagepapir (ca. 42 x 42 cm). Fordel halvdelen af salsaen, alle tomaterne, løget og bønnerne på pandekagerne. Drys med salt og peber og fordel tilsidst osten. Læg de sidste 4 pandekager ovenpå og luk bagepapiret. Læg pakkerne på en bageplade - med lukningerne nedad. Bag de 4 quesedillas midt i ovnen.

    Rør kvark, vand, salt og peber sammen og smag til.

    Server de varme quesedillas sammen med kvark, salat og resten af salsaen.

    Tips: De 4 quesedillas kan også bages en ad gangen i en mikrobølgeovn. Læg pandekagerne på tallerkener, dæk med film egnet til mikrobølgeovn. Bag dem ca. 2 min. ved fuld effekt (ca. 600 watt). I stedet for kidneybønner kan man bruge 225 g stegt kyllingebryst.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 9200 kJ
    Energifordeling: Protein: 22%, Kulhydrat: 49%, Fedt: 29%

  • Torsdag

    Broccolisauce til pasta

    30 min

    6 ingredienser


    Læg baconskiverne i en kold pande. Steg dem først 2 min. ved kraftig varme og derefter ved ved jævn varme til de er sprøde. Lad baconen dryppe af på fedtsugende papir og del den i små stykker.

    Kog imens pastaen, i en stor gryde, efter anvisningen på emballagen. Pastaen skal være mør, men ikke blød.

    Broccolisauce: Kom broccoli og ostesauce i en tykbundet gryde. Bring saucen i kog og kog den ved svag varme i ca. 5 min. Rør af og til. Tilsæt koriander og peber og smag til.

    Ved serveringen: Lad pastaen dryppe af i en sigte. Anret pasta og broccolisauce lagvis i en stor, varm skål og drys med bacon. Server straks.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 10260 kJ
    Energifordeling: Protein: 21%, Kulhydrat: 62%, Fedt: 17%

  • Fredag

    Forårsruller og sur/sød sauce

    45 min

    15 ingredienser

    • Bagetid: Ca. 15 min. ved 225°.
    Forårsruller: Overhæld wokblandingen med kogende vand og lad den dryppe godt af i et dørslag. Lad fedtstoffet blive varmt i en sauterpande ved kraftig varme, men uden at brune. Svits kødet i ca. 2 min. til det smuldrer og skifter farve. Tilsæt wokblanding og salt og svits i yderligere ca. 3 min. - fyldet skal være "tørt". Læg ca. 1 dl fyld i en bunke midt på et stykke forårsrulledej, hvor den ene spids vender mod dig selv. Fold de 3 spidser ind over fyldet. Kom et par dråber vand på den fjerde spids og rul dejen stramt om fyldet. Tilbered i alt 12 forårsruller og læg dem på en plade med bagepapir. Pensl med smør- & rapsolie. Bag forårsrullerne midt i ovnen, vend dem efter ca. 10 min. og bag dem færdige.

    Sur/sød sauce: Rør eddike, sojasauce, vand og majsstivelse sammen i en lille, tykbundet gryde. Tilsæt sukker og kvark og bring saucen i kog under omrøring. Kog den ved svag varme, stadig under omrøring, i ca. 2 min. Smag den sur/søde sauce til og server den sammen med forårsruller, porrer og ris.

    Tip: Hvis saucen er for tyk, så tilsæt lidt mere vand.
    Du kan erstatte forårsrulledej med filodej, anvend samme fremgangsmåde.Når du folder forårsrullerne, så tag en plade filodej frem ad gangen. Resten opbevares under et fugtigt viskestykke for at undgå, at kanterne bliver tørre.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 11450 kJ
    Energifordeling: Protein: 23%, Kulhydrat: 58%, Fedt: 19%


Gode råd:
Krydrede kyllingelår og bagte kartofler
Barbecuesaucen kan erstattes af tomatketchup.

Fiskepinde med krydret bulgur
I stedet for bulgur kan man bruge parboiled ris. Risene skal koge ca. 12 min. og trække ca. 12 min.

Quesedilla med bønner
Kidneybønnerne behøver naturligvis ikke være fra dåse. Man kan selv udbløde tørrede kidneybønner (ca. 200 g). Husk at stille bønnerne i blød i mindst 8 timer og kog dem møre. Butterbeans, hvide eller brune bønner kan også bruges.

Broccolisauce til pasta
Skal det en dag gå endnu hurtigere med at få aftensmaden på bordet, kan man købe 50 g færdigstegt bacon og bruge frisk pasta. Bring vandet til pasta i kog i en elkedel.

Forårsruller med sur/sød sauce
Hvis ikke man kan få forårsrulledej, kan man komme fyldet i majspandekager. Majspandekager (totillas) kan købes færdige, eller man kan bage dem selv.


Mangler du inspiration? Tilmeld dig ugens madplan

Grønkålssalat med pasta og ostechips

Tilmeld dig vores ugentlige madplan og få opskrifter fra Arla Karolines Køkken® til ugens hverdage.

Madspild

Tips og tricks på video

Her kan du se 5 videoer om madspild, og lære mere om hvordan du reducerer madspildet i din hverdag.

Vind en festmiddag

Vind en festmiddag eller en ugentlig præmie fra Le Creuset

I 50 år har Arla Karolines Køkken® givet danskerne en hjælpende hånd i køkkenet - og det fejrer vi med en stor kon-kurrence: Vind en festmiddag, hvor kokken fra Arla Karolines Køkken® laver maden til dig og dine gæster eller en ugentlig præmie fra Le Creuset®. 

Hvad er en madplan?

Hvad er en madplan?

En madplan er mad til ugens 5 hverdage.

Den er sammensat af:

  •  En køddag
  • En fiskedag
  • En dag med fjerkræ
  • En grøn dag.
  • Den sidste dag står åben.

Den sidste dag kan enten være en ekstra fiske-, fjerkræ eller køddag. Det kan også være en dag, der er særlig nem og hurtig. Eller det er dagen, hvor der bliver brugt op af de råvarer der er tilovers fra andre af ugens dage.

Opskrifterne i madplanerne har max. 30% energi fra fedt. Retterne er varierede. Der er godt med grønsager i og ofte fuldkorn.

Du får en indkøbsseddel med og kan købe stort ind en gang ugentlig.

Vi bestræber os på, at maden er nem at lave og som regel hurtig. Og vi bruger så vidt muligt op og udnytter råvarerne så godt som muligt, så du ikke står med en masse rester, når ugen er omme.