Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold


Madplan for uge 5

  • Mandag

    Kyllingetacos

    45 min

    14 ingredienser


    Skær grove sener og hinder af kyllingefileterne. Pensl en grillpande med olie og lad panden blive godt varm. Grill kyllingefileterne ca. 5 min. på hver side og drys med salt og peber. Tag kødet af panden og lad det hvile tildækket.

    Kom imens fedtstoffet i en pande og lad det blive varmt ved kraftig varme, men uden at brune. Tilsæt peberfrugter og løg og steg dem ved jævn varme og under omrøring i ca. 3 min. Kom hvidløg, cayennepeber og salt i peberfrugtblandingen. Steg den færdig, stadig under omrøring, i ca. 2 min. Smag til.

    Varm tacoskallerne efter anvisningen på emballagen. Skær kødet i tykke, skrå skiver. Kom osten i en skål og læg peberfrugtblanding, salat, kylling og tacoskaller hver for sig på et fad - så kan man selv bestemme, hvad man vil have i sin tacoskal.

    Kyllingefileterne kan erstattes af stegt, hakket oksekød.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 9480 kJ
    Energifordeling: Protein: 31%, Kulhydrat: 39%, Fedt: 30%

  • Tirsdag

    Fiskelasagne

    60+ min

    11 ingredienser


    • Bagetid: Ca. 45 min. ved 200°.
    Lad fedtstoffet blive varmt i en sauterpande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits den frosne spinat i ca. 1 min. Tilsæt porrer, bladselleri, citronpeber og salt og svits i yderligere ca. 2 min.

    Rens og tør fiskefileterne. Rør sauce og mælk sammen. Læg ingredienserne lagvis i et smurt ovnfast fad (ca. 6 x 21 x 26 cm) således: Halvdelen af fiskefileterne, 4 lasagneplader, ca. 5 dl af grønsagerne og 3 dl sauce. Gentag med resten af ingredienserne. Bag lasagnen midt i ovnen. Lad lasagnen hvile tildækket på køkkenbordet i ca. 10 min.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 9850 kJ
    Energifordeling: Protein: 28%, Kulhydrat: 51%, Fedt: 21%

  • Onsdag

    Grød med chutney - en ny og spændende kombination.

    Hvedegrød og krydret chutney

    Grød med chutney - en ny og spændende kombination.

    60 min

    14 ingredienser
    Krydret chutney: Flæk agurken og skrab kernerne ud med en teske. Riv agurken og kom den og de øvrige ingredienser i en gryde. Bring blandingen i kog og kog chutneyen ved kraftig varme og uden låg i ca. 10 min. Smag til - chutneyen skal være sur/sød.

    Hvedegrød: Kom imens vand, hvedekerner og ris i en tykbundet gryde og bring det i kog. Kog blandingen ved jævn varme og under omrøring i ca. 1 min. Tilsæt mælken og bring atter blandingen i kog. Kog den ved svag varme og under låg i ca. ½ time - rør af og til. Tilsæt salt og smag til. Kog evt. hvedegrøden uden låg ca. 2 min. hvis den er for tynd.

    Kom mandlerne i en tør pande og rist dem ca. 2 min. ved kraftig varme og derefter ved jævn varme til de er gyldne. Hak mandlerne groft.

    Ved serveringen: Vend den hakkede citronmelisse i grøden. Kom den i en stor varme skål og drys med de ristede mandler. Server den varme grød sammen med den lune eller kolde chutney.

    Tips: Grøden smager også dejligt serveret med kanelsukker - udelad i så fald citronmelisse og chutney.

    Krydret chutney kan fint serveres til en lagret gul ost.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 11580 kJ
    Energifordeling: Protein: 11%, Kulhydrat: 72%, Fedt: 17%

  • Torsdag

    God hjemmelavet pesto med hvid ost giver intens smag til svinemørbraden.

    Svinemørbrad med rød pesto

    God hjemmelavet pesto med hvid ost giver intens smag til svinemørbraden.

    60 min

    16 ingredienser

    • Bagetid: Sæt kartoflerne i en kold ovn - indstil på 225° og bag i ca. 45 min.
    Vask kartoflerne grundigt og flæk dem. Dup dem tørre, pensl snitfladerne med olie og drys med salt. Fordel kartoflerne på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen.

    Rød pesto: Overhæld tomaterne med vand og lad dem trække i ca. 15 min. Hæld vandet fra og kom tomaterne i en foodprocessor sammen med ost, chili, vand og rasp. Hak ingredienserne ved hurtigste hastighed i ca. 1½ min. eller til blandingen er findelt.

    Rens mørbraden for sener og hinder. Skær først et dybt snit på langs af mørbraden og bred siderne lidt ud. Skær derefter flere lange snit i hver af siderne - uden at skære igennem kødet, så mørbraden bliver et bredt fladt stykke. Fordel pestoen på kødstykket og rul det tæt sammen fra den brede side. Bind bomuldsgarn om mørbraden - med en centimeters mellemrum, så den holdes sammen til en lille steg. Lad smørret blive gyldent i en sauterpande. Brun den fyldte mørbrad på alle sider (ca. 4 min. i alt). Hæld bouillon ved, drys med peber og steg mørbraden ved svag varme og under låg i ca. 10 min. - vend af og til. Tag kødet op og lad det hvile tildækket i ca. 5 min.

    Bring skyen i kog. Tag panden af varmen og pisk saucejævner i. Kog saucen ved jævn varme og under omrøring i ca. 2 min. Smag til.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 8080 kJ
    Energifordeling: Protein: 31%, Kulhydrat: 52%, Fedt: 17%

  • Fredag

    Skipperlabskovs med purløg og rødbeder

    60+ min

    10 ingredienser
    Gå kødet efter og fjern sener og fedt, hvis der er noget. Kom kød og vand i en gryde med salt, peber og laurbærblade. Kog kødet ved svag varme i ca. 1 time. Skræl løg og kartofler. Hak løgene og skær kartoflerne i tern. Tilsæt løg og kartofler til kødet, når kødet har kogt i ca. 1 time og kog det hele endnu ½ time. Tilsæt evt. lidt mere vand så kartoflerne er dækkede. Smag evt. til med salt og peber. Anret skipperlabskovsen i en skål eller fad og drys med hakket purløg.

    Tip: Vil du ned i vægt, kan du spise: En portion skipperlabskovs, svarende til en sjettedel af labskovsen med 100 g rødbeder og evt. ½ skive rugbrød.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 13740 kJ
    Energifordeling: Protein: 19%, Kulhydrat: 60%, Fedt: 21%


Gode råd:
Kyllingetacos
I stedet for tacoskaller kan du servere lune tortillas (majspandekager). Sød chilisauce passer godt til retten.

Fiskelasagne
Citronpeber kan erstattes af 1 tsk fintrevet citronskal og et drys friskkværnet peber. Du kan bruge friske lasagneplader i stedet for de tørrede. Beregn ca. 200 g friske lasagneplader.

Hvedegrød og krydret chutney
Grøden kan også serveres med en frugtkompot, fx blommekompot eller pærekompot.

Svinemørbrad med rød pesto
Skal det gå lidt hurtigere, kan tomaterne til den røde pesto overhældes med kogende vand og trække ca. 2 min.

Skipperlabskovs
Et drys ristede løg smager godt på skipperlabskovs.


Mangler du inspiration? Tilmeld dig ugens madplan

Grønkålssalat med pasta og ostechips

Tilmeld dig vores ugentlige madplan og få opskrifter fra Arla Karolines Køkken® til ugens hverdage.

Madspild

Tips og tricks på video

Her kan du se 5 videoer om madspild, og lære mere om hvordan du reducerer madspildet i din hverdag.

Vind en festmiddag

Vind en festmiddag eller en ugentlig præmie fra Le Creuset

I 50 år har Arla Karolines Køkken® givet danskerne en hjælpende hånd i køkkenet - og det fejrer vi med en stor kon-kurrence: Vind en festmiddag, hvor kokken fra Arla Karolines Køkken® laver maden til dig og dine gæster eller en ugentlig præmie fra Le Creuset®. 

Hvad er en madplan?

Hvad er en madplan?

En madplan er mad til ugens 5 hverdage.

Den er sammensat af:

  •  En køddag
  • En fiskedag
  • En dag med fjerkræ
  • En grøn dag.
  • Den sidste dag står åben.

Den sidste dag kan enten være en ekstra fiske-, fjerkræ eller køddag. Det kan også være en dag, der er særlig nem og hurtig. Eller det er dagen, hvor der bliver brugt op af de råvarer der er tilovers fra andre af ugens dage.

Opskrifterne i madplanerne har max. 30% energi fra fedt. Retterne er varierede. Der er godt med grønsager i og ofte fuldkorn.

Du får en indkøbsseddel med og kan købe stort ind en gang ugentlig.

Vi bestræber os på, at maden er nem at lave og som regel hurtig. Og vi bruger så vidt muligt op og udnytter råvarerne så godt som muligt, så du ikke står med en masse rester, når ugen er omme.