Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold


Madplan for uge 3

  • Mandag

    Perlespelt med grønsager

    30 min

    14 ingredienser
    Lad halvdelen af smørret smelte i en tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits perlespelt og grønsager i ca. ½ min. Tilsæt bouillion og salt. Kog retten ved svag varme og under låg i ca. 15 min.

    Lad imens resten af smørret blive gyldent i en pande. Steg kød og hvidløg under omrøring i ca. 5 min., til det smuldrer og skifter farve. Tilsæt persille, salt og peber. Varm kødet igennem og smag til.

    Vend bladselleri og cremefraiche i perlespelten og smag til. Hæld retten i en varm skål. Drys lidt af det stegte kød over og server resten ved siden af.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 11050 kJ
    Energifordeling: Protein: 19%, Kulhydrat: 53%, Fedt: 28%

  • Tirsdag

    Torskekarbonader med sennepssauce og lun rødbedesalat

    60 min

    20 ingredienser

    • Bagetid for rødbeder: Ca. 35 min. ved 225°.
      Bagetid for torskekarbonader: Ca. 4 min. ved 225°.

    Rødbedesalat: Pak rødbederne ind i et stykke alufolie og læg dem på en plade med bagepapir. Bag rødbederne midt i ovnen. Kom rødbederne i en skål og vend olie, eddike, salt og peber i. Hold dem varme.

    Torskekarbonader: Rens, skyl og tør imens torskefileten. Hak fiskekødet fint med en kniv og form det til 8 karbonader. Bland mel, salt og peber i en tallerken og vend karbonaderne i melblandingen. Lad fedtstoffet blive gyldent i en pande. Brun karbonaderne ca. 1 min. på hver side og læg dem på et stykke bagepapir. Træk bagepapiret over på den varme bageplade og steg karbonaderne færdige midt i ovnen.

    Sennepssauce: Kom vand og mel i en melryster og ryst det godt sammen. Rør jævningen sammen med cremefraiche, sennep, sukker og salt i en lille, tykbundet gryde. Bring sennepssaucen i kog og kog den ved svag varme og under omrøring i ca. 3 min. Smag til.

    Ved serveringen: Anret de varme rødbeder på en bund af rødbedeblade. Drys med salt og peber og server den lune salat sammen med torskekarbonader, sennepssauce og kartofler.

    Tip: Hvis saucen er for tyk, kan den tilsættes lidt ekstra vand.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 10520 kJ
    Energifordeling: Protein: 22%, Kulhydrat: 48%, Fedt: 30%

  • Onsdag

    Suppe med vilde ris og champignoner

    45 min

    14 ingredienser
    Bring vand tilsat salt i kog i en gryde. Tilsæt risene og kog dem ved svag varme og under låg i ca. 35 min. Hæld vandet fra risene og damp dem tørre.

    Bring imens bouillon tilsat soltørrede tomater, hvidløg, laurbærblad, salt og peber i kog i en stor gryde. Lad blandingen koge ved svag varme og under låg i ca. 2 min. Tilsæt ærter, champignoner, forårsløg og de kogte vilde ris. Bring suppen i kog og smag til.

    Ved serveringen: Kom suppen i en stor varm skål. Server osten i en skål ved siden af - så man kan drysse lidt ost på suppen efterhånden som man spiser den.

    Tip: I stedet for forårsløg kan man bruge porrer.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 8980 kJ
    Energifordeling: Protein: 20%, Kulhydrat: 54%, Fedt: 26%

  • Torsdag

    Sandwich med krydret fyld

    30 min

    12 ingredienser
    Lad olien blive varm i en pande. Tilsæt spidskommen, koriander og hvidløg og svits i ca. ½ min. Tilsæt peberfrugter og løg og svits i ca. 2 min. Kom kødet i panden og steg det krydrede fyld i yderligere ca. 3 min. Drys med salt og smag til.

    Rist imens brødskiverne på en brødrister. Læg 4 af de ristede skiver brød på tallerkener. Fordel salatblade, hytteost, pærebåde og det varme krydrede fyld på brødet. Læg de sidste 4 ristede brødskiver på toppen og spis med det samme.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 9360 kJ
    Energifordeling: Protein: 32%, Kulhydrat: 47%, Fedt: 21%

  • Fredag

    Sprød kalvelever med spicy rosenkål

    60 min

    18 ingredienser
    Spicy rosenkål: Skær enderne af rosenkålene og fjern de yderste grove blade. Skyl rosenkålene. Pil lidt blade fra og læg dem i en skål vand i køleskabet. Skær rosenkålene i halve og kvarte stykker. Bring den ene dl vand i kog i en gryde og tilsæt rosenkålene. Kog dem ved jævn varme og uden låg i ca. 3 min. - eller til de er knap møre. Tilsæt sauce, chilipeber, limeskal, -saft, salt og peber. Bring saucen i kog og smag til.

    Sprød kalvelever: Rist imens kommen, salt og peber i en tør pande ved jævn varme og under omrøring i ca. 3 min. Hæld blandingen i en dyb tallerken og vend sesamfrøene i. Fjern eventuelle hinder på leverskiverne. Dup kødet tørt og vend det i krydderblandingen. Lad 1 spsk af olien blive godt varm i en pande og steg halvdelen af leveren ved kraftig varme i ca. 3 min. - vend af og til. Gentag med resten af olie og lever.

    Kom nudlerne i kogende vand tilsat salt og kog dem i ca. 2 min. Hæld nudlerne til afdrypning i en sigte og kom dem i et stort varm fad sammen med de spicy rosenkål. Server straks sammen med det sprødstegte kalvelever - pynt med rosenkålsblade.

    Tip: I stedet for frisk rosenkål kan du bruge 600 g frosne, optøede.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 11670 kJ
    Energifordeling: Protein: 26%, Kulhydrat: 47%, Fedt: 27%


Gode råd:
Perlespelt med grønsager
Retten kan også laves med risottoris.

Torskekarbonader og lun rødbedesalat
Stærk, grov sennep kaldes også for fiskesennep. Vil du have en mildere smag, kan du bruge taffelsennep. Sennepssaucen smager også godt til kogt torsk eller til stegte kyllingefileter.

Suppe med vilde ris og champignoner
I stedet for at servere osten som drys til suppen kan du lave ostebrød. Fordel den revne ost på brødskiverne og gratiner dem midt i ovnen ca. 8 min. ved 250°, til osten er gylden.

Sandwich med krydret fyld
Det krydrede fyld kan serveres til kogte ris i stedet for i en sandwich. Steg evt. pæren med sammen med peberfrugter og løg. Server med hytteost og fintstrimlede salatblade.

Sprød lever med spicy rosenkål
Denne ret er blevet til, efter vi havde en afstemning på nettet om, hvilke råvarer der var flest, som ikke kunne lide. Vi satte os for at kombinere de 3 råvarer, der ”vandt”: Rosenkål, lever og kommen. Vi synes, det er en lækker ret. Prøv den….eller vælg en helt anden, fx Bøf Teriyaki. Se også, hvad Tove skrev på køkkenbloggen.


Mangler du inspiration? Tilmeld dig ugens madplan

Grønkålssalat med pasta og ostechips

Tilmeld dig vores ugentlige madplan og få opskrifter fra Arla Karolines Køkken® til ugens hverdage.

Madspild

Tips og tricks på video

Her kan du se 5 videoer om madspild, og lære mere om hvordan du reducerer madspildet i din hverdag.

Vind en festmiddag

Vind en festmiddag eller en ugentlig præmie fra Le Creuset

I 50 år har Arla Karolines Køkken® givet danskerne en hjælpende hånd i køkkenet - og det fejrer vi med en stor kon-kurrence: Vind en festmiddag, hvor kokken fra Arla Karolines Køkken® laver maden til dig og dine gæster eller en ugentlig præmie fra Le Creuset®. 

Hvad er en madplan?

Hvad er en madplan?

En madplan er mad til ugens 5 hverdage.

Den er sammensat af:

  •  En køddag
  • En fiskedag
  • En dag med fjerkræ
  • En grøn dag.
  • Den sidste dag står åben.

Den sidste dag kan enten være en ekstra fiske-, fjerkræ eller køddag. Det kan også være en dag, der er særlig nem og hurtig. Eller det er dagen, hvor der bliver brugt op af de råvarer der er tilovers fra andre af ugens dage.

Opskrifterne i madplanerne har max. 30% energi fra fedt. Retterne er varierede. Der er godt med grønsager i og ofte fuldkorn.

Du får en indkøbsseddel med og kan købe stort ind en gang ugentlig.

Vi bestræber os på, at maden er nem at lave og som regel hurtig. Og vi bruger så vidt muligt op og udnytter råvarerne så godt som muligt, så du ikke står med en masse rester, når ugen er omme.