Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold


Madplan for uge 49

  • Mandag

    Poussiner og lun kartoffelsalat med honning og sennep

    45 min

    19 ingredienser

    • Stegetid: Ca. 25 min. ved 225°.
    Del poussinerne i halve og klip rygsøjler og vingespidser af. Rens, skyl og tør de halve poussiner. Lad smørret blive gyldent i en pande. Brun kødet, ca. 3 min. på hver side og læg det i en bradepande (ca. 18 x 25 cm). Bland honning og sennep og smør det på skindet. Hæld æblemost i bradepanden og drys kødet med salt og peber. Stil bradepanden på en plade med bagepapir.

    Kom imens kartoflerne i kogende vand og kog dem ved svag varme og under låg i ca. 3 min. Hæld vandet fra kartoflerne og damp dem tørre. Fordel kartoflerne på bagepladen ved siden af bradepanden. Steg kartofler og poussiner midt i ovnen, til begge dele er gyldne.

    Rør en dressing af honning, sennep, olie, vand og salt. Vend de stegte kartofler og løg sammen med dressingen.

    Bring æblemostskyen i kog i en lille gryde. Tag gryden af varmen og rør saucejævner og salt i. Kog saucen ved svag varme og under omrøring i ca. 1 min.

    Ved serveringen: Anret bønner, de lune kartofler og løg på en bund af feldsalat. Server kartoffelsalaten sammen med de stegte poussiner og æblemostsauce.

    Tip: I stedet for poussiner kan du bruge kyllingeoverlår.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 10370 kJ
    Energifordeling: Protein: 23%, Kulhydrat: 49%, Fedt: 28%

  • Tirsdag

    En indisk inspireret fiskeret med masser af kraft i smagen!

    Fisk indian style

    En indisk inspireret fiskeret med masser af kraft i smagen!

    45 min

    19 ingredienser
    Bring vand og salt i kog i en gryde og tilsæt risene. Kog risene ved svag varme og under låg i ca. 12 min. Tag gryden af varmen og lad risene stå, stadig under låg, i ca. 12 min.

    Fisk indian style: Skræl og riv ingefæren. Fjern eventuelle ben fra fisken og skær hver filet i 2 halve. Smelt smørret i en sauterpande ved kraftig varme men uden at det bruner. Svits garam masala under omrøring i ca. ½ min. Tilsæt løg, hvidløg, chili, ingefær og vand og svits ved jævn varme i ca. 3 min. Tilsæt salt og de hakkede tomater. Bring retten i kog under omrøring og kog ved svag varme og under låg i ca. 3 min. Tilsæt fløde, fisk og æblebåde. Lad retten koge i yderligere ca. 4 min. uden at røre i den. Smag til evt. med lidt sukker.

    Smuldr osten let og vend den sammen med koriander. Server blandingen til fiskeretten sammen med lime og ris.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 11860 kJ
    Energifordeling: Protein: 25%, Kulhydrat: 49%, Fedt: 26%

  • Onsdag

    Svampesuppen lavet på base af mornaysauce. Nemt og godt!

    Svampesuppe med timiandrys

    Svampesuppen lavet på base af mornaysauce. Nemt og godt!

    45 min

    15 ingredienser
    Bring vand tilsat salt i kog i en gryde. Skyl linserne og kom dem i det kogende vand. Kog dem ved svag varme og under låg i ca. 20 min., til linserne lige er møre, men ikke kogt ud. Lad linserne dryppe af i en sigte.

    Skær imens halvdelen af champignonerne i tynde skiver og gem dem. Hak resten groft. Skær halvdelen af løgene i meget tynde både. Gem også dem og hak resten groft. Lad smørret smelte i en stor, tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits hvidløg og timiankviste i ca. 1 min. Tilsæt de hakkede champignoner og de hakkede løg og svits i yderligere ca. 8 min. Kom laurbærblad, bouillon, ostesauce, salt og peber i gryden og kog suppen ved svag varme og under låg i ca. 10 min. Tag timiankvistene op og blend suppen med en stavblender, til den er glat.

    Bland de skiveskårne champignoner med løgbåde og timianblade. Tag lidt fra til pynt og vend resten i suppen sammen med de kogte linser. Bring suppen i kog under omrøring og smag til.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 8450 kJ
    Energifordeling: Protein: 20%, Kulhydrat: 50%, Fedt: 30%

  • Torsdag

    Svinemørbraden får spicy selskab af indonesisk soya, chili, ingefær og en masse friske grønsager.

    Mørbrad i sød chilisauce

    Svinemørbraden får spicy selskab af indonesisk soya, chili, ingefær og en masse friske grønsager.

    30 min

    14 ingredienser


    Skær mørbraden i tynde skiver. Kom ingefær og lime over og lad det marinere i ca. 10 min. Opvarm en pande eller wok med 2 spsk af olien. Lynsteg kødet ad to omgange og læg det på fedtsugende papir. Tør evt. panden af og opvarm på ny med resten af olien. Steg forårsløg og peberfrugter i ca. 1 min. Tilsæt det stegte kød, hvidløg, chilisauce og ketjap manis og steg/kog i ca. 2 min. Pynt med peanuts og koriander.

    Tips: Mørbraden kan erstattes af skinkekød. Og nudlerne af ris.

    I stedet for ketjap manis, kan man bruge 2 spsk japansk sojasauce og 2 spsk honning.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 12510 kJ
    Energifordeling: Protein: 23%, Kulhydrat: 49%, Fedt: 28%

  • Fredag

    Sandwich med grillede bøffer og sennepscreme

    30 min

    13 ingredienser
    Sennepscreme: Rør fløde, sennep og salt sammen. Stil fløden tildækket i køleskabet i mindst 15 min. Pisk fløden til et cremet skum og smag til.

    Lad smørret smelte i en pande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Tilsæt løg og salt. Steg løgene ved kraftig varme og under omrøring i ca. 5 min.

    Lad imens en grillpande blive godt varm - ca. 4 min. ved kraftig varme. Grill bøfferne 1½-2 min. på hver side - afhængig af tykkelsen. Drys med salt og peber.

    Skær bøfferne i tynde skiver. Flæk de lune boller og læg salatblade, rå og stegte løg, bøf i skiver og syltede agurker på "underne". Fordel sennepscremen og læg "overne" på toppen. Server straks.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 9600 kJ
    Energifordeling: Protein: 19%, Kulhydrat: 51%, Fedt: 30%


Gode råd:
Poussiner og lun kartoffelsalat med honning og sennep
Kartoffelsalaten kan også laves med pillede, kogte kartofler. I stedet for bønner kan du bruge dampet broccoli.

Fisk indian style
Fisken kan også serveres sammen med brød fx indisk naanbrød. I stedet for victoriafisk kan du bruge en anden hvid fisk fx sandart, rødspætte, skrubbe eller ising.

Svampesuppe med timiandrys
Har du lyst til kød i suppen, kan du enten tilsætte kødboller, eller du kan komme kyllingefilet i strimler i suppen.

Mørbrad i sød chilisauce
Har du en rest syrnet produkt fx cremefraiche 18%, fraiche 9%, yoghurt, fromage frais eller lignende, smager det dejligt med en skefuld på toppen af den krydrede mørbrad.

Sandwich med grillede bøffer og sennepscreme
Her er en opskrift, hvis du har lyst til at bage dine egne grove sandwichboller.


Mangler du inspiration? Tilmeld dig ugens madplan

Grønkålssalat med pasta og ostechips

Tilmeld dig vores ugentlige madplan og få opskrifter fra Arla Karolines Køkken® til ugens hverdage.

Madspild

Tips og tricks på video

Her kan du se 5 videoer om madspild, og lære mere om hvordan du reducerer madspildet i din hverdag.

Vind en festmiddag

Vind en festmiddag eller en ugentlig præmie fra Le Creuset

I 50 år har Arla Karolines Køkken® givet danskerne en hjælpende hånd i køkkenet - og det fejrer vi med en stor kon-kurrence: Vind en festmiddag, hvor kokken fra Arla Karolines Køkken® laver maden til dig og dine gæster eller en ugentlig præmie fra Le Creuset®. 

Hvad er en madplan?

Hvad er en madplan?

En madplan er mad til ugens 5 hverdage.

Den er sammensat af:

  •  En køddag
  • En fiskedag
  • En dag med fjerkræ
  • En grøn dag.
  • Den sidste dag står åben.

Den sidste dag kan enten være en ekstra fiske-, fjerkræ eller køddag. Det kan også være en dag, der er særlig nem og hurtig. Eller det er dagen, hvor der bliver brugt op af de råvarer der er tilovers fra andre af ugens dage.

Opskrifterne i madplanerne har max. 30% energi fra fedt. Retterne er varierede. Der er godt med grønsager i og ofte fuldkorn.

Du får en indkøbsseddel med og kan købe stort ind en gang ugentlig.

Vi bestræber os på, at maden er nem at lave og som regel hurtig. Og vi bruger så vidt muligt op og udnytter råvarerne så godt som muligt, så du ikke står med en masse rester, når ugen er omme.