Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold


Madplan for uge 8

  • Mandag

    Salat med kylling og lune ostebidder

    30 min

    13 ingredienser

    • Bagetid: Ca. 5 min. ved 225°.
    Rens kyllingefileterne for eventuelle sener og hinder. Lad smørret blive gyldent i en pande. Brun fileterne ca. 1 min. på hver side og steg dem derefter ved jævn varme i ca. 8 min. - vend af og til. Drys kyllingefileterne med salt og peber, tag kødet op og lad det hvile tildækket. Skær fileterne i skiver.

    Flæk det tyrkiske brød og læg de 2 stykker med skærefladen opaf på en plade med bagepapir. Fordel osten på brødene og bag dem midt i ovnen, til osten er gylden. Skær eller klip de lune brød i mindre bidder.

    Kom gulerødder og løg i en skål og hæld kogende vand over. Lad dem trække i ca. 1 min. Kom grønsagerne i en sigte og brus dem over med koldt vand. Pres forsigtigt gulerødder og løg fri for væde i sigten.

    Flæk avocadoen, fjern stenen og skindet og skær avocadoen i tern. Vend forsigtigt avocadoternene i citronsaft.

    Læg i et stort, fladt fad en bund af hjertesalat. Fordel gulerødder, løg, avocado med citronsaft, kyllingefileter og tranebær på salaten. Stik nogle af de lune ostebidder ned i salaten og server resten ved siden af.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 10200 kJ
    Energifordeling: Protein: 25%, Kulhydrat: 46%, Fedt: 29%

  • Tirsdag

    Fiskefrikadeller lavet fra bunden af lyssej og smagt til med karry. Virkelig lækre dunser!

    Fiskefrikadeller og salat med grape

    Fiskefrikadeller lavet fra bunden af lyssej og smagt til med karry. Virkelig lækre dunser!

    60 min

    19 ingredienser



    Rens lyssejen og fjern eventuelle ben. Hak fisken groft - evt. med en kniv. Rør fiskekødet med salt i ca. 1 min. Tilsæt æg, mælkesauce, kartoffelmel, karry og peber. Rør fiskefarsen sammen og stil den tildækket i køleskabet i ca. ½ time. Lad halvdelen af olien blive varm i en pande. Del farsen i 2 portioner. Steg af den ene portion 8 fiskefrikadeller ved jævn varme i ca. 10 min. - vend af og til. Steg de sidste 8 frikadeller.

    Salat: Fjern imens de yderste blade fra salathovederne. Del dem i kvarte og fjern stokken. Vend hjertesalaten sammen med revet persillerod, grapefrugtfileter, salt og peber.

    Sauce: Bring mælkesaucen og de øvrige ingredienser i kog i en gryde og smag til.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 9070 kJ
    Energifordeling: Protein: 24%, Kulhydrat: 57%, Fedt: 19%

  • Onsdag

    Pasta med ærter og hasselnødder

    30 min

    8 ingredienser
    Kom hasselnødderne i en tør pande. Rist dem først ca. 2 min. ved kraftig varme og derefter ca. 2 min. ved jævn varme.

    Kom pastaen i kogende vand tilsat salt og kog den ca. 4 min. til den er mør uden at være blød. Lad pastaen dryppe af i et dørslag. Kom pastaen tilbage i den varme gryde.

    Bring imens ostesauce og løg i kog under omrøring i en tykbundet gryde. Tilsæt ærter og salt. Bring atter saucen i kog og vend den sammen med den varme pasta. Smag til. Kom pastaretten i en stor, varm skål. Drys de ristede nødder over og server straks.

    Tip: Man kan servere sprødstegt bacon eller revet ost til retten.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 10400 kJ
    Energifordeling: Protein: 19%, Kulhydrat: 52%, Fedt: 29%

  • Torsdag

    Asiatisk suppe med grønt og kødboller

    45 min

    21 ingredienser
    Limedressing: Rør alle ingredienserne sammen og stil dressingen tildækket i køleskabet i mindst 15 min. Smag til og kom limedressingen i en skål.

    Suppe: Bring vand, ingefær og de øvrige ingredienser i kog i en gryde. Smag suppen til.

    Rør imens det hakkede kød med hvidløg og salt. Form - med en teske - kødet til ca. 50 små rustikke kødboller (ca. 1 tsk fars pr. kødbolle). Bring vand tilsat salt i kog i en gryde. Kog kødbollerne ved jævn varme og uden låg i ca. 1½ min. Tag kødbollerne op med en hulske. Kom nudlerne i det kogende vand og rør rundt til nudlerne er bløde - det tager ca. 1 min. Lad nudlerne dryppe af i en sigte og klip dem i mindre stykker.

    Fordel ca. halvdelen af de rå grønsager, kødboller og nudler i 4 suppeskåle. Server den rygende varme suppe, fx i en kande, så man selv kan hælde suppe over tilbehøret. Læg et par skefulde limedressing på toppen. Server resten af tilbehøret og suppen til anden servering - varm evt. suppen op, så den igen er rygende varm.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 8149 kJ
    Energifordeling: Protein: 25%, Kulhydrat: 54%, Fedt: 21%

  • Fredag

    Amagerburger med hjemmelavet remoulade

    30 min

    15 ingredienser
    Remoulade: Rør det syrnede produkt, æggeblommer, sennep, salt og peber sammen. Skær halvdelen af løgene i tynde skiver og hak resten fint. Gør det samme med de syltede agurker. Vend de hakkede løg, de hakkede syltede agurker, gulerødder og æble i salatsaucen og stil remouladen tildækket i køleskabet i ca. 15 min. Smag til.

    Lad en grillpande blive godt varm - ca. 4 min. ved kraftig varme. Form kødet til 4 flade hakkebøffer og grill dem, stadig ved kraftig varme, ca. 2 min. på hver side. Drys med salt og peber.

    Læg de ristede rugbrødskiver på tallerkener. Fordel herpå salatblade, halvdelen af remouladen, bøfferne, resten af remouladen og øverst de skiveskårne løg og agurker. Del de ristede landbrødsskiver i hver 2 og læg dem på toppen.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 9260 kJ
    Energifordeling: Protein: 29%, Kulhydrat: 48%, Fedt: 23%


Gode råd:
Salat med kylling og lune ostebidder
Salaten kan tilsættes oliven eller kapers. De tørrede tranebær kan erstattes af rosiner eller tørrede figner, abrikoser eller dadler i strimler.

Fiskefrikadeller og salat med grape
Sådan kan du lave din egen mælkesauce. Den hurtigste måde at lave små kogte kartofler på, er at bruge små kartofler, der ikke skal pilles. Kog kartoflerne ca. 3 min. Hæld vandet fra og vend dem evt. med lidt olie og salt. Bag derefter kartoflerne 15-20 på en plade med bagepapir, midt i ovnen, ved 250°.

Pasta med ærter og hasselnødder
Mere enkelt kan det næsten ikke gøres. Vil du have lidt mere smag på retten, kan du tilsætte frisk chili til saucen og servere citronbåde til. Bruger du tørret fuldkornspasta, skal du kun beregne ca. 300 g, da den mætter mere.

Asiatisk suppe med grønt og kødboller
Vil du have en lidt kraftigere smag på suppen kan, du bruge en grønsagsbouillon i stedet for vand. Olien i suppen er med til at fremhæve smagen af de øvrige ingredienser (den kan udelades).

Amagerburger med hjemmelavet remoulade
Remouladen er også god at servere til servere til stegt fisk, fiskefrikadeller og stegt torskerogn. Husk at det kun er de finthakkede løg og syltede agurker, som skal vendes i remouladen.


Mangler du inspiration? Tilmeld dig ugens madplan

Grønkålssalat med pasta og ostechips

Tilmeld dig vores ugentlige madplan og få opskrifter fra Arla Karolines Køkken® til ugens hverdage.

Madspild

Tips og tricks på video

Her kan du se 5 videoer om madspild, og lære mere om hvordan du reducerer madspildet i din hverdag.

Vind en festmiddag

Vind en festmiddag eller en ugentlig præmie fra Le Creuset

I 50 år har Arla Karolines Køkken® givet danskerne en hjælpende hånd i køkkenet - og det fejrer vi med en stor kon-kurrence: Vind en festmiddag, hvor kokken fra Arla Karolines Køkken® laver maden til dig og dine gæster eller en ugentlig præmie fra Le Creuset®. 

Hvad er en madplan?

Hvad er en madplan?

En madplan er mad til ugens 5 hverdage.

Den er sammensat af:

  •  En køddag
  • En fiskedag
  • En dag med fjerkræ
  • En grøn dag.
  • Den sidste dag står åben.

Den sidste dag kan enten være en ekstra fiske-, fjerkræ eller køddag. Det kan også være en dag, der er særlig nem og hurtig. Eller det er dagen, hvor der bliver brugt op af de råvarer der er tilovers fra andre af ugens dage.

Opskrifterne i madplanerne har max. 30% energi fra fedt. Retterne er varierede. Der er godt med grønsager i og ofte fuldkorn.

Du får en indkøbsseddel med og kan købe stort ind en gang ugentlig.

Vi bestræber os på, at maden er nem at lave og som regel hurtig. Og vi bruger så vidt muligt op og udnytter råvarerne så godt som muligt, så du ikke står med en masse rester, når ugen er omme.