Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold


Madplan for uge 4

  • Mandag

    Perlespelt med grønsager

    30 min

    14 ingredienser
    Lad halvdelen af smørret smelte i en tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits perlespelt og grønsager i ca. ½ min. Tilsæt bouillion og salt. Kog retten ved svag varme og under låg i ca. 15 min.

    Lad imens resten af smørret blive gyldent i en pande. Steg kød og hvidløg under omrøring i ca. 5 min., til det smuldrer og skifter farve. Tilsæt persille, salt og peber. Varm kødet igennem og smag til.

    Vend bladselleri og cremefraiche i perlespelten og smag til. Hæld retten i en varm skål. Drys lidt af det stegte kød over og server resten ved siden af.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 11050 kJ
    Energifordeling: Protein: 19%, Kulhydrat: 53%, Fedt: 28%

  • Tirsdag

    Sesamfrø og laks smager dejligt sammen. Shiitakesvampe kan erstattes af champignon.

    Sesamlaks og shiitakesauce

    Sesamfrø og laks smager dejligt sammen. Shiitakesvampe kan erstattes af champignon.

    30 min

    13 ingredienser

    • Bagetid: 12-15 min. ved 225°.
    Shiitakesauce: Lad smørret smelte ved kraftig varme men uden at det bruner. Svits svampene i ca. 4 min. Bland svampene med resten af ingredienserne og lad saucen trække mens laksen bager.

    Sesamlaks: Fjern eventuelle ben fra laksefileten og læg laksestykkerne i et smurt ovnfast fad. Bland smør, appelsinskal og salt. Pensl laksen med smørblandingen og drys sesamfrø over. Bag laksen midt i ovnen. Server laksefileterne med shiitakesauce og kogte ris vendt med ærter.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 11640 kJ
    Energifordeling: Protein: 25%, Kulhydrat: 46%, Fedt: 29%

  • Onsdag

    Bagte kartofler og løg med purløgsdressing

    60 min

    13 ingredienser

    • Bagetid for kartofler: Ca. 45 min. ved 200°.
      Bagetid for løg: Ca. ½ time ved 200°.
    Skrub kartoflerne godt og kom dem i en gryde med kogende vand. Kog kartoflerne ved svag varme og under låg i ca. 5 min. Hæld vandet fra kartoflerne og damp dem tørre. Læg kartoflerne på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen i ca. 15 min. Bland løg, olie, salt og peber i en lille bradepande (ca. 18 x 25 cm). Stil løgene ved siden af kartoflerne og bag begge dele den sidste halve time.

    Purløgsdressing: Vend imens forsigtigt fraiche, purløg, salt og peber sammen. Stil dressingen tildækket i køleskabet i mindst 15 min. Smag til.

    Ved serveringen: Skær et kryds i hver kartoffel og tryk dem let, så de åbner sig. Server kartoflerne med bagte løg, syltede rødbeder, kapers og purløgsdressing.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 8830 kJ
    Energifordeling: Protein: 9%, Kulhydrat: 65%, Fedt: 26%

  • Torsdag

    Fladbrød med porrer - til tomatsuppe

    30 min

    12 ingredienser

    • Bagetid: Ca. 7 min. ved 250°.
    Kom porrerne i en gryde med kogende vand tilsat salt. Læg låg på gryden, tag den af varmen og lad porrerne trække i ca. 4 min. Lad dem dryppe godt af i en sigte.

    Fold fladbrødene en gang til "halvmåner" og læg dem på en plade med bagepapir. Smør cremefraiche ud på de 4 brød - lad ca. 2 cm være fri langs kanten. Fordel porrerne på cremefraichen og drys med oregano. Bag fladbrødene midt i ovnen.

    Bring imens suppen i kog, under omrøring, i en tykbundet gryde - pas på suppen kan sprøjte. Smag til.

    Ved serveringen: Drys porrerne med salt og peber. Fordel rucolasalaten og chilierne på fladbrødene. Server dem sammen med den røgede mørbrad til den varme suppe.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 8850 kJ
    Energifordeling: Protein: 19%, Kulhydrat: 53%, Fedt: 28%

  • Fredag

    Lækker pasta ret med smag af oliven, kapers og Italien...

    Oksestrimler i olivensauce

    Lækker pasta ret med smag af oliven, kapers og Italien...

    30 min

    15 ingredienser
    Lad olien blive varm i en pande og brun halvdelen af kødet i ca. 2 min. Tag kødet af panden og brun resten af kødet. Drys strimlerne med salt og peber og hold dem varme.

    Olivensauce: Kom fløde, kapers, citronskal, hvidløg, oliven og salt i panden. Bring saucen i kog og smag den til.

    Bring imens vand tilsat salt i kog i en stor gryde. Kog pastaen 8-10 min. til den er mør, men ikke blød. Kom squashstrimlerne ned i vandet til pastaen og hæld straks det hele til afdrypning.

    Ved serveringen: Varm wokstrimlerne i saucen. Anret pasta og squash i en stor varm skål. Server oksestrimler i olivensauce ved siden af.

    Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 10501 kJ
    Energifordeling: Protein: 25%, Kulhydrat: 54%, Fedt: 21%


Gode råd:
Perlespelt med grønsager
Perlespelten kan erstattes af parboiled brune ris. De skal koge ca. 25 min. i 6 dl grønsagsbouillon.

Sesamlaks og shiitakesauce
Den nemmeste måde at tø ærter op på, er at overhælde dem med kogende vand. Nu er ærterne tøet op, men kolde. Vil du have varme ærter, kan du hælde en ny omgang kogende vand over. Det samme kan du gøre med frosne majskerner.

Bagte kartofler og løg med purløgsdressing
I stedet for at bage kartoflerne hele, kan du skære dem i både. Forkog kartoffelbådene i ca. 3 min. og bag dem sammen med løgene i ½ time. Du kan også skrælle kartoflerne, koge dem møre og lave dem til kartoffelmos.

Fladbrød med porrer - til tomatsuppe
Fladbrødene er inspireret af en ret der hedder Flamkucken, som stammer fra Alsace. Man kan komme alt muligt ovenpå cremefraichen: Tomater, artiskokbunde eller -hjerter, stegte champignoner, grillede peberfrugter m.m.

Oksestrimler i olivensauce
I stedet for at lave lange strimler af squashen, som bliver vendt i pastaen, kan man skære squashen i små tern og vende dem i olivensaucen.


Mangler du inspiration? Tilmeld dig ugens madplan

Grønkålssalat med pasta og ostechips

Tilmeld dig vores ugentlige madplan og få opskrifter fra Arla Karolines Køkken® til ugens hverdage.

Madspild

Tips og tricks på video

Her kan du se 5 videoer om madspild, og lære mere om hvordan du reducerer madspildet i din hverdag.

Vind en festmiddag

Vind en festmiddag eller en ugentlig præmie fra Le Creuset

I 50 år har Arla Karolines Køkken® givet danskerne en hjælpende hånd i køkkenet - og det fejrer vi med en stor kon-kurrence: Vind en festmiddag, hvor kokken fra Arla Karolines Køkken® laver maden til dig og dine gæster eller en ugentlig præmie fra Le Creuset®. 

Hvad er en madplan?

Hvad er en madplan?

En madplan er mad til ugens 5 hverdage.

Den er sammensat af:

  •  En køddag
  • En fiskedag
  • En dag med fjerkræ
  • En grøn dag.
  • Den sidste dag står åben.

Den sidste dag kan enten være en ekstra fiske-, fjerkræ eller køddag. Det kan også være en dag, der er særlig nem og hurtig. Eller det er dagen, hvor der bliver brugt op af de råvarer der er tilovers fra andre af ugens dage.

Opskrifterne i madplanerne har max. 30% energi fra fedt. Retterne er varierede. Der er godt med grønsager i og ofte fuldkorn.

Du får en indkøbsseddel med og kan købe stort ind en gang ugentlig.

Vi bestræber os på, at maden er nem at lave og som regel hurtig. Og vi bruger så vidt muligt op og udnytter råvarerne så godt som muligt, så du ikke står med en masse rester, når ugen er omme.