Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Ernæringspolitik

Karolines Køkken udarbejdede i 1993 en ernæringspolitik, fordi vi ønskede at have retningslinjer for retternes energiindhold og energiprocentfordeling. Politikken er siden da justeret i takt med de officielle retningslinjer.

For madplaner og kogebøger gælder følgende:


Madplaner
En madplan indeholder opskrifter til 5 dages måltider, der indeholder følgende: fjerkræ, fisk, svin, okse og ikke-kød.
Opskrifter der indgår i madplanerne har alle en fedtenergiprocent på maks 30, således at en madplan til 5 hverdage ikke på noget tidspunkt kommer over en fedtenergiprocent på 30.

De opskrifter der bliver valgt til weekendmenuen/gæstemad kan derimod godt have en fedtenergiprocent, der er højere end 30. Her tæller det nemme og lækre resultat mere end den anbefalede energiprocent.

 

Kogebøger/publikationer
I opskriftsbøger og andre tryksager, hvor der optræder en samling af "hverdagsopskrifter" arbejder vi efter følgende retningslinjer:
1/2 af retterne må maks have en fedtenergiprocent på 30%
1/4 af retterne må have en fedtenergiprocent på 30 - 35%
1/4 af retterne må have en fedtenergiprocent på over 35% - dog så lavt som muligt.

Generelt tilstræber vi så lavt fedtindhold som muligt - uden at gå på kompromis med at maden skal smage godt.

Energicirklen i de trykte bøger
I de fleste af vores kogebøger kan du ved energicirklen se rettens samlede energiindhold i kilojoule (kJ) og dens energiprocentfordeling. Cirklen er placeret ved hver opskrift, eller i indholdsfortegnelsen bagest i bogen.

I bøgerne fra før 1986 finder du ikke oplysninger om retternes energiindhold og energiprocentfordeling. Først i 1986 blev det besluttet at indføre energicirklen i bøgerne, for at give forbrugerne indsigt i, og mulighed for at forholde sig til fedtindholdet i opskrifterne. Opskrifterne i bøgerne finder du også her på websiden, hvor du kan se energiberegningerne.

De forskellige faser i vores "ernæringshistorie" betyder at opskrifterne fra Karolines Køkken, indtil 1993, er udviklet før vi fik en ernæringspolitik - og det er først med bog nr. 6 at retningslinjerne for tryksager/publikationer trådte i kraft.

 

Ernæringsberegning
Alle opskrifter her på websiden er ernæringsberegnet, og oplysningerne står skrevet i det lille separate felt nederst i opskriften.

I en opskrift til 4 personer regner vi normalt med ca. 600 g rensede grønsager, dertil 1 kg skrællede kartofler, eller 400 g tørret pasta/500 g frisk eller 320 g rå ris. (De 600 g grønsager kan fordeles med 200 g til hver voksen og 100 g til hvert barn). Det der står benævnt som "tilbehør" eller "hertil" beregnes med i energiberegningen.

I retter hvor mængden af alkohol (øl, vin el. lign.) er under ½ liter til 4 personer, og hvor retten er kogt i mindst 5 min., har vi ikke medtaget alkohol i energiberegningen.

Vi har anvendt kostberegningsprogrammet Dankost 3000.


Til vores brugere

Vi arbejder hele tiden med at forbedre "Mine sider".

Det betyder, at du inden for kort tid får adgang til flere fuktionaliteter, der gør "Mine sider" endnu bedre.

 

Lige nu kan du:

- oprette og navngive mapper til dine opskrifter

- oprette egne opskrifter og dele dem med dine venner

- se og printe alle opskrifter

- gemme vores opskrifter, madplaner og menuer til Mine sider

- gemme temaer til Mine sider

- printe indkøblisten til Madplanen på arla.dk. Du finder linket i din madmail.

  

Men du kan stadig ikke:

- gange opskrifter op

- ændre i vores opskrifter, madplaner og menuer

 

Vi glæder os til at præsentere et opgraderet, spændende og mere anvendeligt univers i løbet af første kvartal.

Med venlig hilsen
Webredaktionen

okologi.dk

I 2007 blev Arla medlem af Økologisk Landsforening, som er en fælles forening for landmænd, virksomheder og forbrugere. Foreningens formål er at styrke og udvikle den økologiske produktion af fødevarer.