Læg rosiner i blød i vand dagen før brug. Skyl og skræl gulerødder og pastinakker. Snit i tynde stave. Bræk enderne af aspargesene og skær i to halve. Damp urter og asparges møre i lidt vand i en grønsagsrist. Krydr laksebøfferne med salt og peber og steg dem på skindsiden 8-10 min. Tiden afhænger af tykkelsen. De må gerne være let rosa ved serveringen. Anret risotto, urter og laks på en stor tallerken. Kog panden af med en sjat vaniljevinaigre og kom også de lyse rosiner på panden. Monter med det kolde smør og dryp risottoen og urterne med den lidt syrlige "smørsovs" ! Læg en spsk. pesto på hver tallerken og server.
Persillepesto: Skyl persillen grundigt og fjerne stilkene. Kom alle ingrediensernei en blender og kør indtil konsistensen er en grovhakket masse. Smag til med citronsaft og peber. Pas på med saltet da osten salter meget af sig selv.
Risotto: Svits løgene i en tykbundet gryde i det smeltede smør. Tilsæt risene og sørg for, at de bliver fedtet godt ind i smørblandingen. Tilsæt vinen og spæd nu med en sjat af den varme bouillion. Rør som var det i en risengrød. Når væden er suget op i risene tilsættes en sjat væde mere. Rør igen og gentag processen. Forlad endelig ikke gryden. Når risene er ved at være møre tilsættes ost og mascarpone. Smag til med citronskal, peber og evt. salt. Lad gryden stå i ca. 10 min. med låg på.
Risottoen skal være blød og cremet og ikke stiv som grød. Rund evt. af med en lille sjat væde.
Tip: Risene skal være "al dente" til tanden, altså sprøde og møre med bid, og ikke udkogte.
Vaniljevinaigre: Lav i god tid denne lækre eddike. Fyld en patentflaske med hvid balsamico og kom flækkede vaniljestænger i. Brug nye eller kun hylstre, alt efter økonomi. Brug et par hele vaniljestænger til en start og kom tomme hylstre på senere. (Dem hvor du har brugt kornene til bagning o.a.). Kom flere stænger i, hen ad vejen og fyld også balsamico på efterhånden som du bruger af eddiken. Lad trække min to uger før brug. God til fiskeretter og til vildt.
Tip: Gør alle råvarerne parate i små skåle inden du går i gang. Sæt alt lige ved komfuret og du kan gå i gang. Risotto kræver timing og tålmodighed i en god halv times tid