Svinekød i sur-sød sauce
Bedømmelse (1)

Min bedømmelse:

Svinekød i sur-sød sauce

Den klassiske kinesiske sur-søde sauce - herligt. Kan også bruges til fx indbagt kylling og rejer.

Antal portioner

Marinade

  • 2 spsk kinesisk sojasauce
  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk majsstivelse fx maizena
  • 800 g svinefileter

Løse ris

  • 8 dl løse ris
  • 2 liter vand
  • 1 spsk groft salt
  • 100 g smør
  • 1 tsk groft salt

Stegning af kød

  • 8 spsk majsstivelse fx maizena
  • 100 g smør
  • 2 dåser ananasringe (570 g)
  • 2 hakkede fed hvidløg
  • 2 grofthakkede zittauerløg
  • 50 g smør
  • 2 gule peberfrugter

Sur-sød sauce

  • 4 tsk majsstivelse fx maizena
  • 8 spsk vand
  • 8 spsk ananassaft
  • 4 spsk hvidvinseddike
  • 4 spsk sukker
  • 4 spsk tomatketchup
  • 4 tsk kinesisk sojasauce
  • 2 tsk engelsk sauce
  • 12 tsk groft salt

Marinade

Rør ingredienserne til marinaden sammen. Skær svinefileten i 1 cm tykke skiver og bank dem flade. Skær dem i mindre stykker, ca. 2 x 3 cm. Læg dem i et fad og hæld marianden over. Lad kødet trække tildækket i køleskabet i ca. 1 time.

Løse ris

Kom ris, vand og salt i en stor gryde og bring det i kog. Kog risene ved svag varme og under låg i ca. 5 min. Hæld vandet fra og gem ca. 1 dl. Kom smør og kogevand (1 dl) i risene under omrøring. Kog dem ved svag varme og under låg i ca. 15 min. Smag til med salt.

Stegning af kød

Vend det marinerede kød i maizena. Lad smørret gyldne i en stor stegegryde. Steg kødstykkerne i ca. 1 min. ad flere gange. Tag dem op. Hæld ananasskiverne til afdrypning i en sigte (gem saften). Skær frugten i mindre stykker. Svits hvidløg og zittauerløg i smeltet smør i gryden. Tilsæt peberfrugterne og lad dem svitse med i ca. 1 min. Tilsæt ananas.

Sur-sød sauce

Rør ingredienserne til saucen sammen og kom blandingen i gryden. Bring retten i kog under omrøring. Tilsæt kødet og varm retten godt igennem. Smag til.

Kilde:
  • Energiindhold for hele retten: 29500 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 26,3 g
  • Protein: 13 %
  • Kulhydrat: 46 %
  • Fedt: 41 %
  • Alkohol: 0 %

Tilberedningstid: 60+ min