Amerikanske pandekager med chokolade og blåbær

Amerikanske pandekager med chokolade og blåbær

45 min
Pandekagen der gør din brunch endnu bedre... Fuld af chokoladesmag, serveret med friske blåbær og ahornsirup.

Sådan gør du

  • Del æggene i blommer og hvider. Pisk blommer og sukker i ca. 3 min. til en luftig æggesnaps (gem 1 tsk sukker til hviderne). Vend halvdelen af melet sammen med bagepulveret og vend det i æggesnapsen. Varm kakaomælk og smør i en lille tykbundet gryde ved jævn varme, til smørret er smeltet. Vend det sammen med æggeblandingen, resten af melet og de øvrige ingredienser til en glat dej. Pisk æggehviderne med sukkeret ca. 3 min. til de er stive og vend dem forsigtigt i dejen. Lad en pande blive godt varm og fordel 3 portioner dej (a ca. ½ dl) i panden. Steg pandekagerne ca. 2 min. på hver side og hold dem varme. Gentag med resten af dejen. Drys med flormelis og server straks med blåbær og ahornsirup til.

Du kan med fordel bage pandekagerne i crêpe- eller spejlægspande.

Energiindhold for hele retten:

12664 kJ / 3027 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1015 kJ / 243 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,1 g
Protein: 9,8 % 5,8 g
Kulhydrat: 51,3 % 30,6 g
Fedt: 38,9 % 10,7 g

Ingredienser

6 Æg
4 spsk Rørsukker
250 g Hvedemel (ca. 4½ dl)
1 tsk Bagepulver
2½ dl Kakaomælk
100 g Smør
½ tsk Fint salt
1 tsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
50 g Grofthakket mørk chokolade
Tilbehør
125 g Blåbær
¾ dl Ahornsirup
Pynt
Flormelis
Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk Se opskriften, tips, inspiration og mange flere opskrifter på Arla.dk