Æblekage med brunkageis

Dejlig æbledessert der bringer minder om jul - men selvfølgelig kan laves og spises hele året.
Bedømmelse (5 vurderinger)

Min bedømmelse:

Æblekage med brunkageis

Dejlig æbledessert der bringer minder om jul - men selvfølgelig kan laves og spises hele året.

Antal portioner

Æblekage

  • 225 g hvedemel (ca. 4 dl)
  • 2 spsk sukker
  • 200 g smør
  • 4 æbler
  • 5 spsk perlesukker

Brunkageis

  • 2 liter god vaniljeflødeis
  • 125 g knuste brunkager

Fremgangsmåde:

Æblekage

Kom mel og sukker i en skål eller i en foodprocessor. Tilsæt smør skåret i mindre stykker og saml dejen. Kom lidt vand på den ene side af et bagepapir og læg den våde side ned på bordet (så ligger papiret stille). Rul dejen ud til en ca. 32 cm stor cirkel. Kom dejen i en ca. 22 cm stor tærteform og træk forsigtig papiret af. Skær æblerne i grove tern eller både og kom dem i formen. Drys halvdelen af perlesukkeret på æblerne og fold dejen ind over æblerne. Drys resten af sukkeret på dejkanten. Bag kagen nederst i ovnen - til den er gylden. Tag ud og lad den køle lidt af.

Brunkageis

Rør isen blød med en elpisker og vend hurtig de knuste brunkager i.

Server den lune æblekage med brunkageisen.

Bagetid

Ca. 45 min. ved 200°.

Kilde:
  • Energiindhold for hele retten: 25830 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 13 g
  • Protein: 3 %
  • Kulhydrat: 35 %
  • Fedt: 62 %
Print