Æblelommer

Æblelommer

60+ min
Fryseegnet
Denne opskrift på æblelommer er egentlig søde pirogger med fyld af æblemos eller friske æbler. Velegnet at tage med på tur!
https://www.arla.dk/opskrifter/ablelommer/

Sådan gør du

Æblemos
  • Skræl æblerne. Del dem i 4 tykke både og fjern kernehuset. Skær bådene i små stykker.
  • Kom vand og æblestykker i en lille gryde. Kog æblerne ved jævn varme og under låg i ca. 5 min., eller til de er møre. Tag låget af og pisk æblerne godt igennem.
  • Kog videre ca. 5 min. - rør af og til. Mosen skal være "tør". Tilsæt sukker og smag til.
Dej
  • Rør gæren ud i mælken. Bland hvedemel, sukker og vaniljesukker.
  • Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melblandingen.
  • Hæld mælken i og rør dejen sammen med en grydeske.
  • Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den sammen med let hånd.
  • Del dejen i 2 portioner og rul hver portion ud til en firkant (ca. 20 x 30 cm) Del hver dejplade i 6 firkanter.
  • Fordel æblemosen på de 12 firkanter og pensl dejkanterne med sammenpisket æg.
  • Fold dejstykkerne hen over æblemosen - til trekanter og tryk kanterne sammen med en gaffel. Pensl trekanterne med æg og drys med perlesukker.
  • Bag æblelommerne midt i ovnen ca. 15 min. ved 200° og lad dem køle af på en bagerist.

Æblemosen kan erstattes af friske æblestykker, fx 3 skrællede elstar æbler. Bland æblestykkerne med 1 tsk stødt kanel og 4 spsk sukker.

Energiindhold for hele retten:

16701 kJ / 3992 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1142 kJ / 273 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,4 g
Protein: 4,3 % 2,9 g
Kulhydrat: 38 % 25,5 g
Fedt: 57,7 % 17,8 g
Mere inspiration

Skøn æblekage - smager helt som den skal!

Ingredienser

Æblemos
3 Æbler, fx coxorange
1 dl Vand
2 spsk Sukker
Dej
25 g Gær
1 dl Mælk
350 g Hvedemel (ca. 6 dl)
3 spsk Sukker
1 tsk Vaniljesukker
200 g Koldt smør
Pensling
Sammenpisket æg
Pynt
Perlesukker
Tilbehør
¼ liter Piskefløde - pisket til flødeskum