Appelsinkompot med stjerneanis til ost

Vinterinspireret alternativ til den traditionelle peberfrugt på ostebordet.
Bedømmelse (0 vurderinger)

Min bedømmelse:

Appelsinkompot med stjerneanis til ost

Vinterinspireret alternativ til den traditionelle peberfrugt på ostebordet.

Antal portioner

Appelsinkompot

  • 5 appelsiner (ca. 1 kg)
  • 3 spsk rørsukker
  • ½ dl vand
  • ½ fed vaniljestang
  • 2 stjerneanis
  • 1 stilk bladselleri i tynde skiver

Pynt

  • kandiserede violer

Tilbehør

  • 240 g ristet landbrød

Fremgangsmåde:

Appelsinkompot

Skær de 4 appelsiner i fileter og pres saften af den 5. Fordel sukkeret i et jævnt lag i bunden af en tykbundet gryde. Lad sukkeret smelte uden omrøring - først 2 min. ved krarftig varme og derefter ved jævn varme. Tilsæt vand, appelsinsaft, flækket og udkornet vaniljestang og stjerneanis. Kog siruppen ved jævn varme og under omrøring i ca. 5 min. til siruppen begynder at tykne - der skal være ca. ½ dl tilbage. Hæld siruppen i en skål og vend appelsin og bladselleri i. Stil kompotten tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Smag til.

Ved serveringen

Skær osten i pæne stykker og anret dem på tallerkener. Læg lidt appelsinkompot på hver tallerken og drys med violer. Server resten af kompotten i en skål ved siden af.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 5860 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 15,4 g
  • Protein: 14 %
  • Kulhydrat: 57 %
  • Fedt: 29 %
Print

Vin match

Muscat Alsace, Frankrig

Hvidvin fra Alsace på muscat-druen Kilde: Martin Nordkvist

Læs mere om vin til appelsin