Køkkenets basislager

Hvor lidt eller hvor meget skal man have hjemme for at kunne servere morgenmad og lave god mad i det hele taget, det er der naturligvis mange forskellige opfattelser af. Her giver vi vores bud på et grundlæggende basislager:

Krydderier, krydderurter m.m.

  • Salt, peber
  • Karry - fx ostindisk eller madras
  • Delikatesse- eller edelsüsspaprika
  • Tørrede krydderurter - fx timian, basilikum, oregano, laurbærblade og rosmarin
  • Kanel
  • Muskatnød
  • Bagepulver
  • Friske krydderurter er dejlige at have stående til at klippe af

Kolonial

  • Sukker og evt. honning
  • Marmelade og syltetøj
  • Hvedemel og fuldkornsmel
  • Havregryn
  • Cornflakes og et fiberrigt drys
  • Færdig eller hjemmelavet müsli
  • Majsstivelse og rasp
  • Saucejævner
  • Ris, nudler og tørret pasta – helst fuldkorn
  • Bønner på dåse - fx kidneybønner og kikærter
  • Hakkede eller flåede tomater på dåse eller brikkarton
  • Tomatketchup, sød chilisauce og koncentreret tomatpuré
  • Sojasauce
  • Eddiker - fx hvidvinseddike og balsamicoeddike
  • Sennep, gerne både sød, stærk og den midt imellem
  • Mangochutney
  • Gode smagsgivere - fx oliven, kapers og pesto
  • Syltede agurker og rødbeder
  • Bouillontern, -pulver eller lignende
  • 2-3 færdige saucer - fx Arla Karolines Køkken® hvid mælkesauce, mornaysauce og rødvinssauce
  • Mandler og nødder
  • Kaffe og te

Grønsager

Grove grønsager, som kan holde sig længe fx:

  • Gulerødder, persillerødder og lignende - alt efter årstiden
  • Kartofler
  • Savojkål, rosenkål og hvidkål
  • Knoldselleri
  • Løg og hvidløg

Lette grønsager:

  • Broccoli
  • Porrer
  • Bladselleri
  • Peberfrugter
  • Salat og spinat
  • Grønne bønner
  • Ærter og majs - afhængigt af årstiden
  • Tomater - har det bedst på køkkenbordet

Frugt

  • Frisk, tørret, syltet eller frossen kan bruges til meget
  • Citroner og lime
  • Æbler, eller hvad årstiden byder på.

Brød

  • Grovbrød, rugbrød og evt. knækbrød
  • Fiskeprodukter
  • Tun, torskerogn, muslinger, makrel i tomat, sardiner og lignende på dåse
  • Evt. suppleret med rejer i lage eller frosne

Køleskabet

  • Mælk og tykmælk eller lignende
  • Kvark, fraiche 9%, yoghurt 10% eller lignende
  • Ost, fx fast gul ost, revet ost og/eller skimmelost
  • Smør, olie og flydende fedtstof
  • Æg
  • Gær
  • Spegeskinke og røget kød er også godt at have, fordi holdbarheden er forholdsvis lang

FØLG SÆSONEN OG SPAR PENGE

Hvis du skal spare på pengene til maden, kan det være en god ide at følge sæsonen for de forskellige råvarer. Alt kan stort set købes året rundt, men varerne er billigst, når der er nok af dem - og de er som regel også bedst. Fx jordbær om sommeren, rodfrugter om efteråret og vinteren, salater om foråret og sommeren, og appelsiner om vinteren. 

OPBEVAR BRØDET I BRØDKASSE

Pak brødet i en plastikpose egnet til madvarer og opbevar det i et køkkenskab, i en brødkasse eller krukke (evt. i køleskab). Lyst brød bør ikke opbevares i køleskab, men det kan være nødvendigt for at undgå, at det mugner. Brød, evt. opbevaret i fryseren, er altid et godt tilbehør til et måltid.