Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Morten Wulff

Kokken ruller ud

Cykelkokken Morten Wullf er et rigtigt københavnerfænomen. Morten Wulff har siden Sankt Hans 2002 fungeret som cyklende sommerkok på sin specialbyggede Long John med anhænger. Den københavnske cykelkok arbejder inden for en radius af 5 km fra Rådhuspladsen og rykker i sommerhalvåret ud til alt lige fra intime, romantiske middage, receptioner, events samt tapas- og drinksbar. Cykelkokken aftaler arrangementets rammer sammen med kunden, men det er som udgangspunkt kunderne, der bestemmer, hvor arrangementet skal være. Vejr- og vindforhold er afgørende for afvikling af arrangenternes endelig afvikling - men vi plejer også at kalkulere med en nødplan til alle arrangementer", siger Morten Wulff. Ofte kan man søge tilflugt under høje træer i bygevejr - og vejrudsigten studeres altid nøje forud for et arrangement.

Sirlig køkkenindretning

Cykelkokkens rullende køkken er et mindre madcirkus. Cykel og anhænger er udstyret med køkkenbord, gasblus samt en række skuffer med gryder, potter og pander, service og bestik, råvarer samt tøris til køl, tæpper og mindre klapborde m.m. Desuden indeholder køkkenet en særlig "kontorafdeling" med uundværligt lappegrej, papir, mobiltelefon etc.

Mad tilpasset naturen

Cykelkokken Morten Wulff lægger vægt på årstidens grøntsager, på økologi og på madens smag. Mad i det fri stiller krav til madens smag. Sanserne aktiveres og de mange indtryk er i konkurrence med madens smag. Cykelkokkens mad er altid velkrydret, bl.a. med friske krydderurter, chili m.m. Og cykelkokken er ikke bange for at bruge fedtholdige råvarer i madlavningen. Der må gerne være lidt "krudt" i maden, forklarer han.

Fakta

Morten Wulff er født i 1969 og er bl.a. uddannet som kok på sommergourmet restauranten "Søstrene Olsen" i Hornbæk. Siden læretiden har han også været på det legendariske Savoy Hotel i London, men også på kulturhuse og højskoler for et bredere publikum. Cykelkokken cykler kun ud i sommerhalvåret, men arbejder vinteren igennem også som kok.


Miljøvenlig kørsel

Miljøvenlig kørsel

Vores chauffører sparer klimaet for CO2 udslip, når de har fokus på miljøvenlig kørsel.