Søgning

Søg på arla.dk

Alle opskrifter

Søg på arla.dk

Hjælp til søgning


Indhold

Pernille Bækgaard

Alsidig kok med hang til fisk

Hurtige retter til to er overskriften på kokken Pernille Bækgaards bidrag til www.arla.dk i februar 2002. Opskrifterne er skåret over en læst, der bygger på råvarer af god kvalitet, godt håndelag og en smag for retter, der matcher kravet fra moderne forbrugere, når det gælder tid og spændende smag.Stilen fra de efterhånden mange bogudgivelser er sikker og viser, at Pernille Bækgaard både håndterer nemme retter, når det går travlt i hverdagen og retter, når man vil gøre lidt ekstra ud af det i weekenden eller til gæstebuddet.

Tidstilpasser retterne

Pernille Bækgaard er er uddannet kok fra Kong Hans' kælder og god til at modernisere klassiske hverdagsretter. En omgang brændende kærlighed bliver fx tilsat ingefær og basilikum, en hurtig mættende salat bygges over det danske tema med flæsk og persillesauce, og dermed tidstilpasses retterne til den moderne smag.
Pernille Bækgaard har bl.a. også arbejdet som kok på Søllerød kro og 3 sæsoner på Skagens Fiskerestaurant, før hun begyndte sin karriere som madskribent og forfatter.

Matcher den hurtige målgruppe

Pernille Bækgaards seneste bogudgivelse "200 hurtige på 20 minutter" har hun efter alt at dømme selv haft brug for i tiden op til julen 2001. For første gang i hele hendes liv tog hun en måneds ferie - men udsigten til frihed betød, at hun i hele efteråret måtte arbejde forud for at kunne holde fri. Udover at være en fast del af madteamet på Alt for Damerne har Pernille også været madredaktør på www.1st-gourmet.dk.


Mission

Arlas mission

Arlas mission er at tilbyde moderne forbrugere mælkebaserede fødevarer som skaber inspiration, tryghed og velvære.

Af Pernille Bækgaard

"Kokkens kneb"

"Fornuftige fornyelser"

"Den Nye Fiskekogebog"

Grønland - mad og myter" (medforfatter)

"200 hurtige på 20 minutter"