Mad med et feminimt touch
Restaurant Karoline Amalie er opkaldt efter Christian den 8.'s dronning - Karoline Amalie - hvis foretrukne udsigtssted i Silkeborgskovene var beliggende ca. 10 minutters gang fra restauranten. Restauranten er indrettet i gammel stil med en idyllisk have, hvor der om sommeren er mulighed for at nyde en aperitif før middagen.
Kokkene Kristian Smith og Rikke Brockstedt fra restauranten Karoline Amalie er ophavsmænd til forårets første opskrifter på gæstemad. Råvarerne er danske, men inspirationen er fransk og iscenesættelsen super feminim og flot.
Kristian Smith er professionel selvlært hobbykok, mens Rikke Brockstedt er udlært på Hotel Brittania i Esbjerg og siden har været på Impala i Silkeborg, hvor hendes læremester ansporede hendes interesse for det franske køkken. I Frankrig har Rikke Brockstedt arbejdet på de bedste stjernerestauranter - bl.a. hos brødrene Troisgros.
I årene 2000 og 2001 har 'Den Danske Spiseguide' tildelt Karoline Amalie anerkendelse på i alt 3 stjerner.
I 'Danmarks Bedste Spisesteder' har Karoline Amalie modtaget anerkendelse i form af tallerken med kniv/gaffel, for restaurantens ambitiøse, talentfulde franske inspirerede køkken.