Den uformelle bryllupsfest

Gør det nemt for dig selv og uformelt for gæsterne.

Hold den store fest i haven - under parasoller og se frem til en dejlig dag med lette og tilgængelige retter.

Menuen kan være:

Minisandwich med friskost, rejer og frisk mynte
Skaldyrssalat med safransalatsauce
Røget oksetyndsteg på kartoffeltortilla med chili
"Coleslaw” af fennikel og courgetter
Oliventærte
Dessertost med hjemmebagte havregrynskiks
Minikokosmakroner

Få inspiration til bryllupsmenuen i vores bryllupstema!

Borddækningsideer

  • Hvis festen kan holdes udendørs, så pynt bordene med blomster og grene fra haven eller grøftekanten. Det er billigt og enkelt. 
  • Pynt også maden med spiselige blomster: morgenfruer, nasturtier, jasminer, hyldeblomster, blå hjulkrone, rosenblade, lavendler, geranier samt blomster fra krydderurter; purløg, salvie, basilikum eller rucola.
  • Læg holdbare og duftende blomster direkte på bordene i stedet for at lave blomsterdekorationer: lavendler, hybenroseknopper eller hyldeblomstskærme.
  • Hvide servietter foldes til kræmmerhuse og stilles i et smalt glas. Stik én blomst eller et par stilke ned i hvert kræmmerhus som en vase.
  • Drys blomsterblade (roser) i velkomstdrink-glassene eller frys hybenroserknopper eller andre blomsterknopper til isterninger.
  • Brug plasticglas til velkomstdrink og vandglas. Tegn blomster på glassene med forskelligt farvede tusser. Så kan gæsterne nemt kende deres glas igen.

Forskellige vintyper

Læs mere om de forskellige vintyper og deres kendetegn

Beskrivelse af vintyper