Julefrokost og mængder

Hvor meget mad?

En julefrokost er som regel sammensat af mange forskellige retter. Jo flere retter, jo mindre skal der være af hver. Derfor er man nødt til at regne lidt på den samlede menu. Der skal beregnes 600-800 g mad pr. person inklusive brød. Hvis selskabet primært består af mænd, skal man regne med ca. 1 kg mad pr. person. Der bliver ofte spist godt af sild og fiskeretter i starten, hvor alle er sultne, mens der bliver taget lidt forsigtigt til de efterfølgende lune retter, pålægget og osten. Hvis I slutter af med noget sødt – frugtsalat, risalamande eller noget helt tredje, gemmer de fleste lidt appetit til det søde punktum.

Hvor meget brød?

Til en traditionel julefrokost skal man pr. person beregne:
2-4 skiver (ca. 100-200 g) rugbrød
1-2 skiver (ca. 30-60 g) franskbrød eller lignende
Sæt mindre portioner brød på bordet ad gangen, så det ikke bliver tørt.

Den store julefrokost til 12-14 pers.

Rødspætter med remouladesauce (uden salat og kartofler)

Marinerede sild i tomatfløde

Stegte sild i eddike

Andelevermousse

Timianæbler og bacon

Flæskesteg og timiangrønsager (uden sauce og kartofler)

Flødestuvet hvidkål – og dertil kogt skinke

Stærk sød sennep

Ostekiks med kommen – og dertil en blå- og hvidskimmelost

Risalamande

Rød bærsauce

Forberedelser til den store julefrokost

4 dage før

  • Lav stærk sød sennep
  • Lav ostekiks med kommen

3 dage før

  • Start med at tilberede andelevermoussen – følg opskriften

Dagen før

  • Lav remouladesauce. Stil det tildækket i køleskabet
  • Lav de marinerede sild. Stil dem tildækkede i køleskabet
  • Lav stegte sild i eddike. Stil dem tildækkede i køleskabet. Kan serveres kolde, eller de kan lunes inden servering
  • Snitte hvidkål til flødestuvet hvidkål
  • Risalamande og bærsauce

Damefrokost til 10 pers.

Skaldyrssalat med grape og chili

Saltede kyllingelår

Løgpostej og rødbedesalat

Pærer i rødvinssirup til ost

Pandekager med valnødder

Forberedelser til den store damefrokost

Ugen før

  • Bag pandekager. Frys dem – husk at lægge madpapir imellem

2 dage før

  • Salt kyllingelårene
    Lav valnødder til pandekager

Dagen før

  • Gør de salte kyllingelår færdige og stil dem tildækkede på køl
  • Lav dressing til skaldyr. Stil den tildækket i køleskabet
  • Gør citrusfrugter og skaldyr klar. Stil det tildækket i køleskabet
  • Lav rødvinspærer

En adventssøndag til 8 pers.

Eftermiddag

Æblegrog

Børnegløgg

Vafler

Aften

Kalvebov med bønner og kålpølser

Italiensk konfektkage

Kokosæg

3 slags småkager med…

Forberedelser til adventsøndag

3-4 uger før

  • Italiensk konfektkage

Ugen før

  • Lav dejen til 3 slags småkager og læg dem i fryseren

2 dage før

  • Læg bønner i blød

Dagen før

  • Lav kalvebov med bønner og kålpølser
  • Tag dej op til småkager og læg dem tildækkede i køleskabet
  • Gør kokosæggene klar. Stil dem tildækkede på køl – uden chokoladeovertræk

På selve dagen

  • I kan hjælpe hinanden med at bage småkager. (De kan også bages ugen før og gemmes i småkagedåser) 
  • I kan hjælpe hinanden med at overtrække kokosæg og pynte dem. (De kan også laves i god tid og fryses).
  • Lav dej til vafler og lave vafler sammen. (De kan også laves i god tid og fryses).

FRYSNING