Avocado-solbær morgenstarter
60+ min

Avocado-solbær morgenstarter

En spændende kombination af den bløde avocado og den skarpe solbær!
Bedømmelse (1 vurderinger)

Min bedømmelse:

Avocado-solbær morgenstarter

En spændende kombination af den bløde avocado og den skarpe solbær!

Antal portioner

Solbærkompot

  • 300 g frosne solbær
  • 4 spsk mørkt rørsukkersirup
  • ¾ dl vand

Nøddedrys

  • 25 g grofthakkede hasselnøddekerner
  • 1½ spsk grovvalsede havregryn
  • ¼ tsk rørsukker - mørkt
  • ½ tsk stødt kanel
  • 3 modne avocadoer skåret i store tern
  • 3 dl skummetmælk
  • 2 dl Arla A38® Ylette
  • 5 spsk friskpresset citronsaft
  • 2 spsk rørsukker - mørkt
  • ½ tsk stødt kanel
  • 12 isterninger

Fremgangsmåde:

Solbærkompot

Kom solbær, rørsukker og vand i en lille tykbundet gryde. Bring solbærkompotten i kog under omrøring. Kom blandingen i en blender og blend den ved hurtigste hastighed i ca. 30 sek. Stil kompotten tildækket i køleskabet i mindst 1 time eller til det er helt koldt.

Nøddedrys

Kom nødderne i en tør pande og rist dem ved jævn varme og under omrøring i ca. 5 min. Tilsæt havregrynene og rist dem, stadig under omrøring og i ca. 2 min. Drys med rørsukker og kanel og tag panden af varmen. Lad nøddedrysset køle af på bagepapir på en bagrist.

Kom avocado i en blender sammen med mælk og de øvrige ingredienser. Blend ved hurtigste hastighed i ca. 1 min. - ikke for længe, da avocado kan få en grynet konsistens.

Ved serveringen

Fordel halvdelen af avocadomosen i 6 kolde glas. Læg herpå solbærkompot og til sidst resten af avocadomosen. Fordel nøddedrys på toppen og server.

Tip

Solbærkompot og nøddedrys kan forberedes og holde sig ca. 5 dage tildækket i køleskabet.

Kilde:

Produkter i opskriften

  • Energiindhold for hele retten: 6550 kJ
  • Energifordeling:
  • Fiber: 41,3 g
  • Protein: 10 %
  • Kulhydrat: 42 %
  • Fedt: 48 %
Print