Bagt vaniljecreme

Bagt vaniljecreme

60+ min
Bagt vaniljecreme er en dessert, som minder om creme brulee - her får du en skøn opskrift med appelsin - og ikke mindst et fantastisk dekorativt og sprødt karamelslør. Har du brug for en dessert, der kan laves i god tid er denne bagte vaniljecreme helt perfekt!
https://www.arla.dk/opskrifter/bagt-vaniljecreme/

Sådan gør du

Bagt vaniljecreme
  • Skær skal og hinder af appelsinerne - følg frugtens form. Skær langs appelsinbådenes hinder så fileterne løsnes, uden at hinderne følger med. Fordel appelsinfileterne i 6 ovnfaste forme (a ca. 1 dl).
  • Rør æggeblommer og vaniljekorn sammen med en dejskraber til vaniljekornene har fordelt sig i æggeblandingen.
  • Rør forsigtigt vaniljesauce i.
  • Fordel cremen over appelsinfileterne og stil formene i en bradepande med 1 liter varmt vand i bunden. Bag desserten midt i ovnen 1 time og 45 min. ved 100°.
  • Stil de bagte vaniljecremer tildækkede i køleskabet til næste dag.
Karamelslør
  • Bring sukker og vand i kog i en tykbundet gryde. Tilsæt eddike.
  • Kog ved jævn varme og uden låg i ca. 8 min. eller til blandingen er honninggul. Rør ikke i blandingen.
  • Lav en sukkertest: Dyp en træske i koldt vand - dernæst i karamel - og igen i koldt vand. Karamellen skal "knække".
  • Lad karamellen køle af i ca. 1½ min.
  • Rul imens et stykke bagepapir (ca. 80 cm langt) ud på bordet.
  • Dyp en gaffel i karamellen og træk hurtigt tynde tråde over bagepapiret. (Bliver karamellen for stiv, kan den lunes lidt).
Ved serveringen
  • Sæt en bagt vaniljecreme på hver tallerken sammen med appelsinskiver og brombær.
  • Pynt med karamelslør og citronmelisseblade - og server friske appelsiner og brombær til.
Energiindhold for hele retten:

8118 kJ / 1940 kcal

Næringsindhold pr. 100g

593 kJ / 142 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,7 g
Protein: 7,5 % 2,6 g
Kulhydrat: 57,2 % 20 g
Fedt: 35,3 % 5,7 g
Mere inspiration

Her er opskriften på den klassiske creme brulé - helt enkel og helt fantastisk.

Creme brulée
60+ min
Creme brulée
(354)
Relateret video
Sådan skærer du appelsinfileter

Appelsinfileter er lækre både i det søde og det salte køkken. Karolines Køkkenskole viser, hvordan du nemt skærer appelsinfileter.

Ingredienser

Bagt vaniljecreme
2 Appelsiner
6 Æggeblommer (ca. 1 dl)
1 Vaniljestang - kornene herfra
½ liter Vaniljesauce
Karamelslør
125 g Sukker (ca. 1½ dl)
½ dl Vand
1½ tsk Ufarvet lagereddike
Pynt
Citronmelisseblade
Tilbehør
6 skiver Appelsiner uden skræl
18 Brombær