Blåbærcheesecake

Blåbærcheesecake

60+ min
Blåbærcheesecake med digestivekiks i bunden med liflig og karakteristisk smag af kardemomme. Denne flotte, farverige ostekage er nem at lave og kan nemt laves til mange.
https://www.arla.dk/opskrifter/blabarcheesecake/

Sådan gør du

Kiksebund med chokolade
  • Kom kiksene i en pose og knus dem med fx en kagerulle.
  • Vend de knuste kiks, chokolade, knuste kardemommefrø sammen med det smeltede smør.
  • Pres kiksebunden ud i en form (ca. 25 x 25 cm) beklædt med bagepapir.
Blåbærfyld
  • Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min.
  • Kom bærrene i en lille tykbundet gryde og bring dem i kog. Kog dem ved svag varme og blend dem til en glat puré. Tag gryden af varmen.
  • Tag husblassen op af vandet med det vand som hænger ved og smelt den i de varme blåbær.
  • Rør kvark, creme fraiche, sukker, vaniljekorn og salt godt sammen i en skål og rør herefter blåbærpuréen heri.
  • Fordel blåbærblandingen jævnt over kiksebunden og stil den tildækket i køleskabet i mindst 5 timer.
  • Skær kagen i passende stykker og pynt hvert stykke med friske blåbær.

Du kan undlade chokolade og/eller kardemomme i kiksebunden. De frosne blåbær kan erstattes af frosne hindbær eller skovbær.

Energiindhold for hele retten:

16592 kJ / 3966 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1312 kJ / 314 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,3 g
Protein: 6,8 % 5,2 g
Kulhydrat: 39,5 % 30,5 g
Fedt: 53,7 % 19,1 g
Mere inspiration

Her har du en mere klassisk opskrift på cheesecake.

Cheesecake
60+ min
Cheesecake
(8)
Relateret video
Sådan flækker du en vaniljestang

Se hvordan du får kornene ud af en vaniljestang med Karolines Køkkenskole – og få inspiration til hjemmelavet vaniljesukker.

Ingredienser

Kiksebund med chokolade
300 g Digestive kiks
50 g Grofthakket mørk chokolade
¾ spsk Kardemommefrø
150 g Smør - smeltet
Blåbærfyld
3 blade Husblas
125 g Optøede frosne blåbær
250 g Kvark
¼ liter Creme fraiche
125 g Sukker (ca. 1½ dl)
1 Vaniljestang (kornene heraf) eller vaniljepasta i tilsvarende mængde
¼ tsk Groft salt
Pynt
Friske blåbær